Tilbage
Serie
Liv i renæssancen
Christian den 4. er Danmarks store renæssancekonge, og udsendelsen giver en detaljeret redegørelse for hans liv (1577-1648). Han opdrages af forældrene til at være en stærk og selvstændig konge, der tør trodse det adelige Rigsråd. Allerede i 1596 bliver han konge, og han tager på en rejse til Nordnorge for at vise sin vovelyst i rigets yderste provinser. I 1606 tager han til England og lader sig inspirere af den overdådige livsstil hos svogeren kong James I, lige som han overværer premieren på Shakespeares tragedie Macbeth. Christian hersker over et rige, der er 10 gange større end dagens Danmark, og jernværkerne i Norge er en vigtig brik i hans merkantilistiske handelspolitik. Han fører med succes en blodig krig mod Sverige i 1611, og han bruger sin rigdom til at gøre bl.a. København til en renæssanceby. Han læser både Machiavelli og Erasmus og skaber som del af sin selviscenesættelse en stor og prangende samling af tidens berømteste malerier. Han har mange kvinder og uægte børn, men ender med at blive paranoid og syg, og han taber i den sidste del af sit liv store krige, bl.a. til Sverige.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR2
Faustnummer
CFUSERIE_Liv_i_renæssancen