Tilbage
Serie
Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen)
Sparsommelige Huxi Bach og storforbrugende Karen Thisted prøver i denne serie at forstå økonomiens svære teori og praksis. En småsparer demonstrerer fornuftig aktiehandel fra hjemme-pc'en. Aktier købes i en virksomhed, og som medejer får man del i overskuddet (aktieudbytte), men kan måske også sælge sin aktie og få overskud på salget (kapitalgevinst). Økonomiske bobler skyldes vore (rationelle? grådige?) forventninger om andres forventninger: Tror vi fx at andre er parate til at betale endnu mere for en aktie, vil vi købe den til en opskruet pris for at kunne sælge den videre og opnå kapitalgevinst. Sådan stiger en værdiløs aktie stadig mere i pris, indtil køberne pludselig mister tillid til dens handelsværdi, og boblen brister. På en fakturabørs kan et firma, der har penge til gode hos en skyldner til betaling om fx tre måneder, sælge sit tilgodehavende for et lidt lavere beløb end det nominelle. Firmaet får næsten alle sine penge med det samme, mens køberen tjener lidt på at vente de tre måneder med at indfri sit tilgodehavende. Shortselling går ud på fx at låne en opskruet aktie (til fx 1000 kroner) for et relativt lavt beløb (fx 200 kroner), straks sælge den videre med stor profit (fx 1000 kroner), vente til aktiekursen rasler ned og så købe en af de nu billige aktier (til fx 500 kroner) og give den tilbage til den, man lånte en aktie af, som om det var den aktie, man havde lånt (man har så tjent 300 kroner). En økonom hævder, at spekulation og bobler er bedre end en økonomi helt uden et værdipapirmarked, men nævner ikke den mellemvej, der hedder beskatning af værdipapirhandel.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR2
Faustnummer
CFUSERIE_Økonomi_for_dummies_-_med_Huxi_(og_Karen)