Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (3)
Arbejdsmarkedet
DR2

Sparsommelige Huxi Bach og storforbrugende Karen Thisted prøver i denne serie at forstå økonomiens svære teori og praksis. Det danske arbejdsmarked har verdens 4. højeste erhvervsfrekvens, fordi både kvinder og mænd er erhvervsaktive. Husmødre, børn, frivillige sportstrænere osv. får ikke løn for deres arbejde og tæller ikke med i bruttonationalproduktet (BNP), men siger BNP ret meget om et lands reelle leveforhold? Ækvatorial Guinea har samme BNP som Danmark (36.600 $ pr indbygger), men de fleste andre end diktatoren Obiang er fattige. Danskerne har en relativt kort lønarbejdstid (typisk 37 timer om ugen), så hvordan kan vi motiveres til at arbejde mere? En lønstigning medfører en substitutionseffekt: Vi motiveres til at arbejde mere og acceptere mindre fritid, men dermed får vi jo mindre tid til at holde fri og forbruge, så efterspørgsel på forbrugsvarer kan falde, og det samme gælder produktionen. Sænker vi prisen på vores eksportvarer, forværrer vi til gengæld vores bytteforhold, for nu skal vi fx kærne 20% mere smør for at få råd til en importeret Audi, som stadig koster det samme. Bedre teknologi og uddannelse er gode for konkurrenceevnen, men også dyre. Det danske arbejdsmarked er kendt for fleksibilitet (det er nemt at fyre og hyre folk), sikkerhed (de fyrede har et socialt sikkerhedsnet) og en aktiv arbejdsmarkedspolitik (de fyrede sendes på opkvalificerende kurser). Høj sikkerhed (fx høj dagpengesats) giver mindre motivation for at arbejde, så det gælder om at finde en balance, hvor arbejde er attraktivt, men arbejdsløshed ikke en katastrofe.