Tilbage
Rebeller i dansk kunsthistorie
DRKultur
Mange af de mest banebrydende kunstværker er blevet til fordi flere kunstnere på samme tid har besluttet sig for at udfordre den gode smag. I denne serie går Alberte Clement Meldal tæt på fire kunstnergrupper, der ikke bare var præget af tidsånden - de var også med til at skabe den. I aftenens program skal vi tilbage til Guldalderen, en tid hvor koryfæer som HC Andersen, Søren Kierkegaard og Grundtvig slog deres folder, og hvor også malerne gik amok. Men hvad var det egentlig de gjorde? Hvad var det nye? Og hvordan har det mon været at gå rundt i Københavns gader på et af de mest spændende tidspunkter i danmarkshistorien?
Eckersbergs gyldne drenge 1818-1848
8.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DRKultur
Mange af de mest banebrydende kunstværker er blevet til fordi flere kunstnere på samme tid har besluttet sig for at udfordre den gode smag. I denne serie går Alberte Clement Meldal tæt på fire kunstnergrupper, der ikke bare var præget af tidsånden - de var også med til at skabe den. I aftenens program skal vi tilbage til Guldalderen, en tid hvor koryfæer som HC Andersen, Søren Kierkegaard og Grundtvig slog deres folder, og hvor også malerne gik amok. Men hvad var det egentlig de gjorde? Hvad var det nye? Og hvordan har det mon været at gå rundt i Københavns gader på et af de mest spændende tidspunkter i danmarkshistorien?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdsendelsen kan give eleverne en dybere forståelse for Guldalderen og periodens største malere: Eckersberg, Marstrand, Købke, Skovgaard og Lundbye. Elevspørgsmålene i kapitelsættet kan støtte elever i at fastholde den viden og indsigt, som formidles i udsendelsen.
Eleverne kan evt. lave et dokument med de omtalte malerier og skrive en tekst om dem på baggrund af deres svar på spørgsmålene.
Eleverne kan bagefter selv tage ud i naturen omkring dem og forsøge at indfange guldaldermotiver - ligesom de store guldaldermalere. De kan også forsøge at lave dem om til guldaldermalerier med et digitalt værktøj.
Guldalderens store malere
Hent PDF med kapitelmærkning
01
00:01:07
00:01:07
Eckersberg - dansk malerkunst far
Hvorfor blev Eckersberg kaldt 'dansk malerkunst far'? Hvordan forandrede Eckersberg kunstakademiet i København? Hvad var det særlige ved Eckersbergs malerier? Hvordan adskilte de sig fra malerier fra før gudlalderen? Hvordan påvirkede Eckersberg de kunststuderende på akademiet?
Hvorfor blev Eckersberg kaldt 'dansk malerkunst far'? Hvordan forandrede Eckersberg kunstakademiet i København? Hvad var det særlige ved Eckersbergs malerier? Hvordan adskilte de sig fra malerier fra før gudlalderen? Hvordan påvirkede Eckersberg de kunststuderende på akademiet?
02
00:13:28
00:13:28
Marstrand og Købke
Hvad havde Marstrand og Købke til fælles? Hvordan adskilte deres malerier sig? Hvordan er deres malerier typiske for guldmaleren?
Hvad havde Marstrand og Købke til fælles? Hvordan adskilte deres malerier sig? Hvordan er deres malerier typiske for guldmaleren?
03
00:17:34
00:17:34
Skovgaard og Lundbye
Hvordan er relationen mellem Lundbye og Skovgaard, og hvad er deres forhold til Vejby? Hvorfor er 'Stuen i Vejby'(1843) af Skovgaard et typisk guldaldermaleri? Hvorfor er 'En kostald i en bondegård'(1843) af Lundbye et typisk guldaldermaleri? Hvordan er Skovgaards maleri 'Landevej ved herregården Vognserup. Lundbye sidder ved vejkanten og tegner'(1849) en post-mortem hyldest til Lundbye, og hvorfor er det et typisk guldaldermaleri? (Find malerierne på nettet og skriv jeres svar under dem)
Hvordan er relationen mellem Lundbye og Skovgaard, og hvad er deres forhold til Vejby? Hvorfor er 'Stuen i Vejby'(1843) af Skovgaard et typisk guldaldermaleri? Hvorfor er 'En kostald i en bondegård'(1843) af Lundbye et typisk guldaldermaleri? Hvordan er Skovgaards maleri 'Landevej ved herregården Vognserup. Lundbye sidder ved vejkanten og tegner'(1849) en post-mortem hyldest til Lundbye, og hvorfor er det et typisk guldaldermaleri? (Find malerierne på nettet og skriv jeres svar under dem)
Pædagogisk kapitelmarkering
Trine Ferdinand
Pædagogisk note
Trine Ferdinand
Tilrettelægger
Jakob Thygesen
Udgiver
DRKultur
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000030742
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
17. sep. 2014 kl. 21.45