Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Karen Blixen fortæller
OnlineTVOptagelse
Karen Blixen fortæller
Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Dansk interviewprogram fra 1954. "Jeg ønsker Dem et glædeligt nytår". Sådan lyder en hilsen til seerne fra Karen Blixen, der i 1954 kigger tilbage på nogle af årets begivenheder. Den verdensberømte forfatter tænker med glæde på, at Hemingway - der samme år fik Nobelprisen i litteratur - udtalte, at hun skulle have haft prisen. Blixen beundrer Hemingways usentimentale og overskudsagtige måde at beskrive verdens tragik; noget der minder om ånden i hendes eget motto "je responderay". Gensynet med filosoffen og lægen Albert Schweitzer i København var mindeværdigt - og ligedan mødet med skuespillerinden Claire Bloom, der på Charlie Chaplins opfordring havde læst "Min afrikanske farm".


"Karen Blixen fortæller" er en del af

Tema
Karen Blixens forfatterskab og liv

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

Dette nytårsinterview med Karen Blixen fra 1954 er specielt, ved at det ikke dvæler ved Blixens eget forfatterskab, men handler om nogle oplevelser, hun har haft i det forgangne år.
Udsendelsen kan være et lille fint input til en forståelse af mennesket Karen Blixen, men den kan også lede op til en diskussion om det tragiske og humoristiske i litteratur og filmkunst, et emne der bliver drøftet i forbindelse med Blixens omtale af Chaplin og Hemingway. Dette spor kan følges på flere måder, her er nævnt nogle muligheder:
Som kanonforfatter er Blixen obligatorisk, og derfor kan denne udsendelse fx indgå i et forløb om Blixen og hendes forfatterskab, eller som indspark i en gennemgang af en eller flere af hendes tekster ex Sorg-Agre, Den afrikanske farm, Vejene omkring Pisa eller andre.
Der kunne også foretages en perspektivering til flere af Hemingways noveller (ex Indianerlejr og Francis Macombers korte, lykkelige liv) eller romaner (Ex Den gamle mand og havet og Farvel til våbnene).
Som et lille kuriosum kan man også arbejde med talesproget, bemærk ex udtalelsen af ordet "nærværelse".

Pædagogisk note
Carsten Landbo-Sørensen
Tilrettelægger
Inger Larsen
Jørgen Claudi
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
1954
Faustnummer
CFUTV1137291
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 22 min
Sprog
Dansk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
22 min..
TV-dato
7. apr. 2024 kl. 12.00