Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet De underjordiske på Bornholm
Radio
Sagnfolket (Episode 2)
De underjordiske på Bornholm
5.-10. klasse



DR Podcastserie 5 episoder.
Bor der overnaturlige væsener i den danske natur? Det troede man engang - og nogle tror stadig. Sæt dig i bilen sammen med Karen Straarup og Sandra Mia Susgaard, når de kører ud i landet på jagt efter sagnfolket. Tag med på kirkegården, i mosen og i skoven efter mørkets frembrud. Og tag med på besøg hos dem, der stadig fortæller sagnene, som har mødt det overnaturlige, og som har kendt elverpigerne, Åmanden og Helhesten, siden de var børn
Sandra Mia og Karen er sejlet til Bornholm på jagt efter De Underjordiske, en slags trolde. På øen møder de Conny, der kan fortælle at De Underjordiske faktisk findes - for hun har mødt dem.


"De underjordiske på Bornholm" er en del af

Univers
Folketro, sagnvæsner og gys
Serie
Sagnfolket

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

I denne podcastepisode undersøger to værter/journalister folkesagnet om 'de underjordiske' på Bornholm. Værterne besøger først Conny i Almindingen, som både selv har mødt de underjordiske og er en slags ekspert på dem. Dernæst forsøger værterne forgæves selv at møde de underjordiske en mørk regnfuld aften. Til sidst interviewer de forfatteren Dennis Gade Kofoed, om hvordan han bruger pointer fra de den gamle folketro i hans romaner, og hvorfor de stadig er relevante for mennesker i dag.
Eleverne kan i mindre grupper undersøge podcastens indhold og virkemidler nærmere ved at samtale om de spørgsmål og aktiviteter som er i kapitelsættet.
Inden da læggers der bl.a. op til, at de bruger AI-billedgenerator til at skabe en visuel afbildning af en underjordisk. De kan fx blive Skolechatgpt til det. Alternativt kan I lave den opgave i fællesskab i klassen på storskærm, hvor du som lærer er logget ind på en AI-billedgenerator fx Dall-E.
Podcasten her fungerer virkelig godt som en slags modeltekst for elevernes egen podcastproduktion om lokale sagn, myter eller røverhistorier fra deres eget lokalområde. Måske I kan få en fra jeres lokalhistoriske forening til at fortælle om dem. Til sidst i kapitelsættet omtales en større opgave, hvor gruppen skal producere et kort podcast indslag om et lokalt sagn. (Max 5 min)
Når I har indsamlet et par lokale fortællinger, så kan gruppen som skal lave et kort podcastindslag om en af fortællinger. De kan fordele rollerne i mellem sig og tage ud på et sted i lokalområdet og optage indslaget som et slags reportage, hvor hver elev spiller en rolle. Eleverne kan bruge deres mobiltelefoner til at optage og redigere lyden med. Lad bare eleverne selv vælge hvilke apps de vil bruge.
Rollerne kan være:
- værter (der samtaler, interviewer andre og forsøger at møde væsenet)
- et vidne (en som selv har mødt væsenet)
- en ekspert (fx en lokalhistoriker, som kan forklare noget om baggrunden for sagnet og hvorfor mon vi har troet på det)
- 'en tænker' (sætter det i perspektiv til i dag)
Alle i gruppen skal alle tage ansvar for, at alle er klædt på til at spille deres rolle.
Podcasten har såkaldt 'tematisk musik', som er dens særlige kendetegn. Den tematiske musik lægger en grundstemning, der gentages mange gange undervejs og påvirker vores helhedsoplevelse. Det tematiske knytter sig til podcastens tema og budskab. I kapitelsættet skal eleverne forholde sig til hvilken grundstemning den tematiske musik udtrykker, og hvordan den passer til temaet om ville genoplive vores gamle fortællinger om sagnfolk.
Under sammenhæng finder I spillet "Monsterkrig", som kan pirre nysgerrigheden og give eleverne lyst til at vide mere om andre sagnvæsener. Under links kan I finde mere info om, hvilken funktion disse sagn havde i samtiden, hvordan folkemindesamler Ewald Tang Kristensen sikrede historierne for eftertiden, og hvorfor skolen endte med at tage livet af dem.

Bidragyder
Conny Ogareck
Dennis Gade Kofod
Komponist
Lukkif
Pædagogisk note
Trine Ferdinand
Tilrettelægger
Karen Straarup
Sandra Mia Susgaard
Udgiver
DR Lyd
Udgivelsesår
2023
Faustnummer
CFURADIO1131932
Fysisk beskrivelse
Podcast
Sprog
Dansk
Materialetype
Radioudsendelse
Spilletid
0 min..
Radio-dato
24. apr. 2023 kl. 12.13