Arthur og minimoyserne
Europacorp
I bedstemors baghave findes et mikroskopisk folk kaldet minimoyserne. De er så små, at de færreste kan se dem, men de gør en forskel! Det er, hvad 10-årige Arthur finder ud af, da han holder sommerferie hos sin bedstemor på landet.
Arthur går til hverdag på kostskole, men i ferien besøger han sin bedstemor. Hans forældre har ikke rigtig tid til ham, og skuffelsen er da også stor, da de endnu engang skuffer ham og ikke kommer og er sammen med ham på hans 10-års fødselsdag.
Arthur er af natur en nysgerrig dreng og i bedstemors bibliotek læser Arthur om en fantastisk rubinskat, som bedstefaren fandt i Afrika og bragte til minimoysernes verden.
Den skat skal Arthur have fat i, for bedstemorens hus trues af nedrivning, hvis ikke hun skaffer nogle penge i en fart. Arthur må finde indgangen til minimoysernes verden og hente rubinskatten, men for at komme derhen må han selv blive til en minimoys.
Holdt godt fast - det bliver både sjovt, farligt og eventyrligt spændende, når jagten på den fantastiske rubinskat går ind i minimoysernes verden!
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialtArthur og minimoyserne er en blanding af tegnefilm og spillefilm baseret på børnebøgerne "Arthur et les minimoys".
Den franske mesterinstruktør, Luc Besson, har instrueret - og skrevet bøgerne, som filmen bygger på.
Filmen har referencer til eventyr verdenen, og det vil derfor være oplagt at tale om de klassiske 3 prøvelser, fra eventyrgenren, som Arthur skal igennem.
På 3 dage skal han:
1) Finde skatten
2) Bekæmpe en hær
3) Overvinde en ond troldmand
Derudover kan filmen oplagt bruges til at arbejde med den klassiske opbygning af en fortælling via handlingsbroen - hjem, ude, hjem.
Kombiner eventuelt dette med at eleverne selv skal arbejde med fremstillingsformen fortællende tekster, og få dem til at lave en fanstatisk fortælling på linje med Arthur og minimoyserne.
Filmen kan også lånes på engelsk med danske undertekster.
David Owe
Jesper Asholt
Kirsten Lehfeldt
Lars Mikkelsen
Mick Øgendahl
Pernille Vallentin Brandt