Du er ikke logget ind
Tilbage
Serie
Hitlers holocaust
En tysk officer erindrer, hvordan de engelske lejrvagter fra den ene dag til den anden ændrede holdning til deres tyske krigsfanger. Vagterne plejede at gøre honnør for fangerne, men så kom "disse billeder", og englænderne holdt op med at gøre honnør og begyndte i stedet at spytte på fangerne. "Disse billeder" var fra de allieredes befrielse af koncentrationslejrene Bergen-Belsen og Dachau. Billederne af de skelettynde fanger, dyngerne af lig alle vegne og de umenneskelige forhold var kvalmende og chokerende, ikke mindst for de civile tyskere, der blev tvunget på sightseeing i helvede. Auschwitz blev befriet af russerne den 27. januar 1945. Der var da kun 7000 fanger tilbage i lejren. For at forhindre dem i at blive befriet af Den Røde Hær var resten blevet tvunget ud på lange dødsmarcher, der kostede mange tusinde af dem livet. Men selv om de allierede kunne befri fangerne i Auschwitz og de andre kz-lejre, har fangerne aldrig kunnet befri sig fra lejrene.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialtUdgiver
DR2
Faustnummer
CFUSERIE_Hitlers_holocaust