For at forstå den rolle, som religion spiller i nutidens internationale konflikter, må man gå tilbage til året 1979, der markerer en tilbagevenden af Gud i hjertet af politik. Det år lancerer den kristne fundamentalist og præsident Ronald Reagan med en fælles bøn sit korstog mod kommunismen. Verden er delt mellem to politiske blokke, Øst og Vest, men i løbet af få år går den kommunistiske Østblok i opløsning. Vestblokken udnytter i starten religiøse oprør mod kommunismen i mange lande, men på længere sigt undervurderer Vestens koldkrigspolitikere helt, hvilken kraft religiøse ideologier skal få i årene fremover. Et afgørende vendepunkt finder sted i Iran, som har været styret af den vestligt indstillede diktator Shah Reza Pahlavi. Det iranske folk gør oprør mod undertrykkelsen ved at støtte den exilerede, religiøse leder ayatollah Khomeini. Han undervurderes af Vesten og fører helt uventet historiens første islamiske revolution til sejr, og det fører snart efter til en grusom krig mellem Irans shiamuslimer og Iraks sunnimuslimer, da Saddam Hussein invaderer Iran. Den otte år lange krig fra 1980-1988 ender uden sejrherre, men koster mindst en halv million mennesker livet. I 1980 udnævner Israel byen Jerusalem til sin hovedstad og provokerer dermed muslimer og kristne, for hvem byen også er hellig. Og snart er Israel endnu engang under angreb fra muslimsk side.