Franciska Clausen ( 2 )
DR1
Dan. dok.-serie Skuespiller Søs Egelind møder en af dansk kunsts største pionerer, Franciska Clausen, der døde i 1986. I 1920'erne bliver Franciska Clausen en del af den europæiske avantgardebevægelse sammen med folk som Picasso og Léger. Men hjemme i Danmark svigter publikum, og anerkendelsen kommer først i den ellevte time. Fans, Clausen-kendere og datteren Molly hjælper Søs ind i en verden af cirkler, firkanter og flyvefisk.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFranciska Clausen
Når man taler om den kunstneriske avantgarde i Danmark i første halvdel af det 20. århundrede, kan man ikke komme udenom Franciska Clausen. Efter talrige udlandsophold blev hun i Paris i 1920erne en del af den europæiske avantgarde med Fernand Leger som et af hovednavnene. Hendes udvikling gik over det naturalistiske til det ekspressive og videre til det abstrakt maleri, som blev det kunstneriske udtryk, som eftertiden husker hende bedst for. Dog skal det nævnes at hun efter at have gjort flere (mislykkede) forsøg på at slå igennem i Danmark i 1930erne, som levebrød tog det naturalistiske maleri op igen, og hun blev en hyppigt anvendt portrætmaler, også af den kongelige familie.
Udsendelsen kan inspirere til at undersøge og eksperimentere med det kunstneriske formsprog, i en proces hvor eleverne skal prøve at kaste det naturalistiske åg af deres skuldre. Clausen viser hvordan man kan arbejde med det figurative samtidig med at man bevæger sig væk fra det absolut genkendelige. En svær proces som kræver en del overvindelse.
Vejledningen til serien er rettet mod billedkunst og dansk på gymnasiale uddannelser.

MitCFU
-
Billedkunst
-
Kunstperioder
-
-
Dansk