Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Kinas hemmelige arbejdslejre
TVOptagelse
Kinas hemmelige arbejdslejre
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Kina gennemfører i disse år det hidtil mest avancerede eksperiment i verdenshistorien med total elektronisk overvågning af et befolkningsmindretal, og andre stater i verden har allerede vist interesse for at erhverve den nyeste kinesiske overvågningsteknologi. Det anslås, at Kina tilbageholder over en million muslimske uigurer i enorme og skarpt bevogtede lejre i provinsen Xinjiang. I denne provins bor der ca. 13 millioner uigurer, der udgør næsten halvdelen af provinsens indbyggerne, mens flertallet er et stadigt voksende antal han-kinesere, som flytter til fra andre dele af Kina. Myndighederne overvåger elektronisk alle uigurer i provinsen, og de udsættes for fysisk kontrol hele tiden, både i det offentlige rum og i deres eget hjem. Når uigurer pludselig forsvinder, må deres nærmeste formode, at de er blevet sendt til en lejr, men vished får de ikke. Alle kinesiske borgere vurderes ud fra et socialt pointregnskab, der starter med 100, hvorpå der tælles ned, og er ens score lav nok, risikerer man nemt at forsvinde i en lejr. For uigurer gælder det, at de automatisk fratrækkes 10 point for at være uigurer, yderligere 10 point for at være mellem 15 og 55 år, yderligere 10 point for at have et pas, 10 point mere for at kende til islam og endnu 10 point for at praktisere muslimsk bøn osv. Nogle relativt få, men blodige protester og aktioner mod han-kinesere, som uigurer gennem de sidste årtier har grebet til i harme over undertrykkelsen, er sammen med en frygt for spirende islamisme sandsynligvis det kinesiske regimes undskyldning for lejrene og for systematisk at rive traditionelle uiguriske bygninger og moskeer ned. Når voksne uigurer ender i en lejr, gør myndighederne en stor indsats for gennem indoktrinering og stram disciplin at "genopdrage" deres børn, så de kan vokse op og blive "gode borgere" uden kendskab til deres historiske og kulturelle rødder - de voksne i lejrene bliver sandsynligvis også "genopdraget", men nok med endnu barskere metoder.


"Kinas hemmelige arbejdslejre" er en del af

Materialesæt
Det kinesiske overvågningssamfund

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt
Filmfotograf
Robin Barnwell
Instruktør
Robin Barnwell
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2020
Faustnummer
TV0000119612
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 61 min
Sprog
Engelsk, flere sprog (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
61 min..
TV-dato
27. feb. 2020 kl. 23.00