Selvtægt eller nødværge ( 3 )
DR1
Dansk dok.-serie. Hver syvende dansker har bevæbnet sig med enten peberspray, kniv eller pistol i hjemmet for at kunne forsvare sig selv mod en forbrydelse. Men hvordan må vi egentlig forsvare os? Og hvornår går vi for langt og ender med selv at have begået en forbrydelse? Tidligere chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen udtaler: "Som borger har man selvfølgelig ret til at forsvare sig selv, hvis man bliver udsat for et overfald, et hjemmerøveri eller en voldtægt. Alt andet ville være fuldstændig urimeligt. Men der er grænser for, hvor langt man kan gå. Og det er vigtigt som borger at kende de grænser". Sidste år blev Lars udsat for et væbnet røveri i sin kiosk. Da røveren trækker en kniv, forsvarer Lars sig med et koben. Røveren kommer slemt til skade, og Lars bliver først sigtet for grov vold. For var det selvtægt eller nødværge?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetNår forbrydelse ryster os (serie)
"Tidligere drabschef Bent Isager og et hold af kyndige eksperter ser på de kriminalsager, der optager og berører os danskere. De undersøger, hvad der er op og ned, hvad der er sandt og falsk, og hvad der er ret og rimeligt i det danske retssamfund." (DRTV)
Hvert afsnit tager en specifik type af kriminalitet op, og det vil derfor være muligt at bygge forløb op, der har et snævert fokus eller et mere bredt favnende sigte.
Ex på forløbstemaer: konsekvenser for forbrydelsens ofre; risiko for at blive offer for en forbrydelse; ret og rimelighed ved straffastsættelse; hvordan får man retsfølelse og lovgivning til at hænge sammen etc.
Serien kan ses i sammenhæng med en række andre Tv-udsendelser, der beskæftiger sig med temaet "Forbrydelse og straf", ex Skal vi straffe hårdere? og dokumentarserien Født til fængsel.