DRKultur
Dansk dokumentarserie i 6 afsnit. Bonden bliver landmand i 1800-tallet. Han og fruen kommer på højskole og læser bøger og aviser. De er jævnligt i købstaden for at købe alle de nye varer, de bygger stuehuset ud og får brændekomfur og kødhakker. Landmændene skaber Foreningsdanmark og organiserer sig i andelsbevægelsen, hvilket er en rigtig god forretning. Liv Thomsen fortæller om en unik periode af danmarkshistorien, hvor vi for alvor begynder at eksportere bacon og smør til udlandet, og hvor landbruget bliver en reel magtfaktor.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialtDette afsnit i dokumentarserien handler især om bønderne og udviklingen i anden halvdel af 1800-tallet, hvor andelsideen kommer til at spille en stor rolle. Vi får med faktuel viden og beskrivelser et fint indblik i forholdene for bønderne, gårdejerne eller landmændene, som de efterhånden kom til at blive kaldt. Vi hører om fremgangen og de strukturelle og produktionsmæssige omlægninger i landbruget. Og får også kort givet et rids af den politiske udvikling fra godsejervælde til parlamentarisme.
Udsendelsen beskriver den udvikling, der på mange måder er med til at præge perioden og dansk landbrug (bemærk at afsnit 5 i serien beskriver omtrent samme periode, men med fokus på husmænd, landarbejdere og daglejere).
I historiefaget vil afsnittet sammen med afsnit 5 være et meget fint supplement i forløb, der beskæftiger sig med Danmark i perioden fra midten af 1800-talet til begyndelsen af 1900-tallet, hvad enten fokus er på landbrugets udvikling eller industrialiseringen eller den økonomiske og politiske udvikling i Danmark, da der er en klar sammenhæng, der ikke må overses.
I dansk vil afsnittet give en rigtig fin baggrundsviden til at beskæftige sig med "det folkelige gennembrud" og forfattere som Aakjær, Skjoldborg, Pontoppidan, Nexø m.fl. samt billedkunstnere som ex. Brændekilde og Ring
Der er udarbejdet en kapitelmærkning, der fokuserer på indhold.
Indholdsmærkning
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:06
00:01:24
Der sker en rivende udvikling på landet i anden halvdel af 1800-tallet. Bedriften og hjemmet moderniseres, næringsfrihed giver tilgang af nye erhvervsgrupper til de byer, der opstår med jernbanens udbredelse, bønderne bliver gårdejere og samtidig en økonomisk magtfaktor, og markedsøkonomien giver mulighed for erhvervelse af alskens varer.
00:09:12
Nøgleord til beskrivelse af udviklingen: Højskoler, dannelse, viden, ytrer sig, selvstændiggørelse; og dette bliver også noget mange landbokvinder får del i.
00:12:35
Forsamlingshuse, landbo- og gymnastikforeninger, brugsforeninger, andelsmejerier, andelsslagterier. Omlægning af landbruget til animalsk produktion og eksport.
00:17:58
Der bliver rokket ved politiske magtbalancer, og teknologiske fremskridt ændrer alt - fra forarbejdning af landbrugsprodukter til arbejdet i køkkenet.
00:21:42
Succes, stolthed og økonomisk udvikling.
00:24:08
Parlamentarismens indførelse i 1901 medfører, at bondebevægelsen og arbejderbevægelsen tager politisk over.
-
Historie
-
Kronologi og sammenhæng
-