Unsere Geschichte
Meine Kindheit in der Schulzeit
NDR

Tysk dokumentar fra 2012. Skoletiden præger barndommen og mange kan huske det hele livet. Man pjækkede i matematik og tog i stedet i skoven for at lege. Dagene inden sommerferien var de længste dage. Udsendelsen fortæller om store og små skoleminder. Skolen er ikke kun et personligt minde, men er et spejl af samfundets forandring. Skolens historie røber meget om tidens værdier og moral. Alle kan huske deres skolegang. På godt og ondt. Vi møder Fiede Nissen, der gik i skole på en Hallig (en meget lille ø) sammen med 14 andre børn. Dorothea Voigtländer gik i skole i Bonn i 1949 lige ved siden af Den tyske forbundsdag, der foregik for første gang og derfor følte hun sig allerede som femårig ret voksen. Hun mødt Konrad Adenauer flere gange i Bonn. Skuespilleren Jan Gregor Kremp war nødt til at notere hele talrækker på sin snydeseddel, fordi han ikke kunne huske noget. Efter krigen og indtil 1960’erne blev små og større synder straffet hårdt med spanskrøret. Respekten for læreren der rangerede lige under præsten var en selvfølge. At børn også kunne synes, at det var sjovt at gå i skole, skete først efter skolereformen i 1960’erne. Det havde så indimellem den modsatte virkning og bevirkede at man ikke tog lærerne alvorligt og gjorde grin med dem. Selvom undervisningsmetoderne har forandret sig drastisk igennem årtierne, så kan alle dog huske deres skoletid. Det skønneste ved skolen, siger mange, var vejen til skolen der startede friheden.