DR3
Dansk dokumentarserie i seks dele. At deltage i Miss Danmark kræver et bestemt look. Det bliver pigerne konfronteret med, da de skal have taget deres officielle billeder. Og det er ikke alle, der har lige nemt ved den opgave. Pigerne skal også på den første rigtige bootcamp, der skal gøre dem klar til den store finale. Simone fra Aarhus er en oplagt favorit til titlen som Miss Danmark, men det viser sig hurtigt, at forløbet måske ikke bliver helt så nemt, som hun havde regnet med.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtMange unge piger oplever i dag et stort pres om at skulle være perfekte. Det pres sættes på spidsen i dokumentarfilmen "Miss Perfekt", og mange unge piger kan nok nikke genkendende til situationer i deres liv, hvor de skal leve op til lignende kvindeidealer.
Den observerende dokumentarfilm "Miss Perfect(2)" fremstiller skønhedskonkurrencens kvindeideal og tre pigers ret forskellige reaktioner på at skulle leve op til det. Kvindesynet bag konkurrencen fremstår meget traditionelt. "Den perfekte kvinde" er en ung pige med stram nedringet klassisk kjole, stiletsko og kraftig makeup, der gør sig til et smukt objekt for andre. Hun er opofrende, disiplineret, smilende og jomfruelig. Dansktop-musik og historiske klip fra konkurrencen i 50'erne forstærker dette. Konkurrencearrangørerne og den unge pige Amanda repræsenterer dette traditionelle kvindesyn.
Over for det traditionelle kvindesyn er de to andre deltagere, Cecilie og Pernille, som ikke har så let ved at acceptere og leve op til idealet. De kan opfattes som repræsentanter for et mere moderne kvindesyn, hvor det har værdi at turde være 'sig selv', et mere naturligt look uden makeup, at stille spørgsmål og sige fra. Dette ses gennem deres reaktioner på konkurrencens udfordringer.
Dokumentarfilmen kan analyseres i danskundervisningen med fokus udlede de to forskellige kvindesyn.
Eleverne kan gå på jagt efter udtalelser, handlinger, kropssprog og underlægningsmusik, som fremstiller hhv. det traditionelle og moderne kvindesyn. Det kan de sætte ind i et fælles dokument fx en padlet(digital plakat, som alle kan skrive på samtidig. Del af Skoletube).
Sæt også fokus på vinklingen. En observerende dokumentarfilm er kendetegnet ved at fremstille virkeligheden som en 'flue på væggen', men der er alligevel altid foretaget valg, som vinkler historien i en bestemt retning. Det er også tilfældet her. I tilhørende kapitelsæt er der spørgsmål, som skal få eleverne til at tænke over dokumentaristens vinkling fx i kraft af den musik, som er valgt. Når Amanda, der går all-in på konkurrencens præmis, er på skærmen, så spilles dansktop-musik, men når det er den kritiske universitetsstuderende Pernille, så spilles en mere afdæmpet moderne instrumentalmusik. Det påvirker selvfølgelig vores oplevelse og er med til at forstærke forskellene.
Det tilhørende kapitelsæt med spørgsmål hjælper eleverne med at udlede de to kvindesyn og vinklingen. Del evt. eleverne op i grupper, som går i dybden med hver deres klip og spørgsmål. De kan så efterfølgende sætte det, de finder, ind i et fælles dokument og præsentere det for resten af klassen.
Kvindesyn og vinkling
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:13
Hvad går udfordringen ud på? Hvorfor har dommerne stillet udfordringen? Hvordan reagerer deltagerne på udfordringen? Hvordan er klippetempoet? Hvilken type musik er der lagt under klippet? Hvilke værdier kunne man sige musikken repræsenterer? Hvilken stemning tilfører musikken til klippet?
00:00:56
Hvilke krav stilles der til deltagerne i skønhedskonkurrencen? En siger "at det kan godt være det virker gammeldags" - Hvad mener hun med det? Er der noget på billedsiden eller i musikken, som understøtter det gammeldags udtryk? En pige siger, at hun vil være "så god og ren som muligt". Hvad mener hun mon med det? Hvad er "den perfekte kvinde" i konkurrence-arrangørernes øjne? Hvad tænker I om det?
00:01:57
Hvordan vil I beskrive Amanda som person gennem det, I ser? Hvor meget går hun op i konkurrence, og hvor meget vil hun gerne vinde? Hvad er hun parat til at gøre for at vinde, og tror hun, at hun har en chance? Læg mærke til underlægningsmusikken. Hvilke værdier og stemning udtrykker den? Hvordan påvirker musikken vores indtryk af Amanda? Synes I, det er en passende underlægningsmusik? Kunne en anden type musik måske ændre jeres opfattelse af Amanda? Prøv at give et eksempel
00:04:14
Hvordan kan I se og høre på det Pernille gør og siger, hvor meget hun går op i konkurrence og gerne vil vinde? Hvordan påvirker musikken det indtryk? Sammenlign med musikken i sidste klip om Amanda. Hvorfor har Pernille meldt sig til konkurrencen? Hvordan tror hun konkurrencen vil se ud om 50 år? Hvad tror I? Hvad er 4. generationsfeminisme? Hvordan passer den feminisme til konkurrencens ideal om "den perfekte kvinde"?
00:06:13
Hvordan ser en klassisk beautyqueen ud (=den perfekte kvinde)? Hvordan forventes det at en beautyqueen opføre sig? Hvilket værdier ligger bag sådan et kvindeideal?
00:06:50
Hvorfor har Amanda et problem med at lægge et foto fra konkurrencen op på sin Insta-profil? Når Amanda ses i klippet, så spiller de dansktop-sangen 'Jeg er født optimist'. Hvad er budskabet i sangen? Hvad tænker I om det? Hvorfor har de mon lige valgt den sang til klippet med Amanda? Hvilken værdier tillægges Amanda ved at spille den musik? Hvilken anden musik kunne de have brugt? Hvordan ville vinkel ændres, hvis de havde valgt en anden type musik?
00:08:09
Hvordan vil I beskrive Simone gennem det hun fortæller om sig selv i klippet? Hvorfor har hun valgt at deltage i skønhedskonkurrencen? Hvordan har hun det med at få makeup på? Hun siger følgende i klippet: "Jeg græder lidt" - Kunne det tolkes som et udtryk for noget dybere end blot det konkrete, at hun græder pga make-upen i øjnene? Hun siger også: "Jeg synes det er væsentligt, at man stadig kan være naturlig" Hvad mener hun med det? Hun fortsætter: " Jeg vil sige til, når min grænse er nået" Grænse for hvad? Hvad fortæller det om hende som person?
00:10:04
Hvad siger Pernille selv om, hvordan hun har med at blive stylet som en klassisk beautyqueen? Skriv nogle citater ned
00:12:02
Hvordan ser det ud til, at Amanda har det med at blive stylet? Der spilles dansktop-sangen 'Jeg er den fødte optimist' under klippet med Amanda. Hvad er budskabet i sangen? Hvordan kan den sang påvirke vores opfattelse af Amanda? Prøv at komme med et forslag til en helt anden sang, som ville have påvirket vores opfattelse anderledes. Hvorfor har instruktøren mon valgt lige denne sang til klippet med Amanda?
00:15:41
Hvilken mental udvikling er det, arrangørerne ønsker, at deltagerne gennemgår i løbet af konkurrencen? Hvilke grænser skal deltagerne overskide? Hvordan klarer Cecilie dette på dag 1 i konkurrencen? Gennemgår hun den ønskede mentale udvikling? Hvad er hendes indstilling til konkurrencen?
00:22:46
Hvad er det arrangørerne er utilfredse med? Hvordan reagerer Amanda på arrangørernes "sviner"? Hvad tænker I om kritikken?
00:27:41
Pernille er ikke glad for billederne, og hun kritiserer konkurrencen. Hvad går hendes kritik på?
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
Sally Sønderby Danielsen