Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Historien om Danmark (1)
Stenalder
5.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Dansk dokumentarserie i ti dele. Én fascinerende historie om tusindvis af år, hvor vores land bliver skabt ud af is og vand og hvor de første danskere ankommer til vores egn. Det bliver en rejse ind i urtiden og det liv, som urtidsjægerne har levet i skovene og ved havet og helt frem til bondestenalderen. Gennem skeletfund afslører eksperter, hvordan vores forfædre har set ud i stenalderen og hvorfor stenaldermennesket byggede de imponerende jættestuer, som ligger overalt i det danske.


"Stenalder" er en del af

Serie
Historien om Danmark

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt

Tv-serien "Historien om Danmark" (1) Stenalderen giver eleven et levende og fagligt veldokumenteret indblik i stenalderens problemstillinger fra klimaforandringer til konfliktløsning. Den pædagogiske vejledning indeholder fem elevspørgsmål og lærersvar, der kan bruges som undervisningsopstart og/eller med kildekritisk sigte efter udsendelsen.
Se link nedenfor under "supplerende materialer".

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Hent PDF
Historien om Danmark. Stenalder.

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Indledning.
De første mennesker bosætter sig i vores land og må tilpasse sig klima og natur.

02
00:02:46
Kapitelbillede
23.000-15.000 år siden.
For 23.000 år siden er det meste af den nordlige halvkugle dækket af et tyk lag is og sne. Under isen ligger ét stort landområde, der strækker sig fra det nuværende Storbritannien til Sibirien. Da isen trækker sig tilbage fremkommer et goldt gletsjerlandskab uden vegetation, dyr og mennesker. Langsom spirer planter frem og forskelligartede dyr indvandrer.

03
00:07:43
Kapitelbillede
Rensdyrjægerne
For omkring 15.000 år siden indvandrer de første mennesker fra det sydlige Europa til det område, der siden bliver til Danmark. - Rensdyrjægerne, for hvem rensdyr udgør det fulde eksistengrundlag. De vandrer omkring og leder efter flokke af rensdyr, som de med simple våben nedlægger. Dyrene betyder både mad, tøj, telte, redskaber og våben og det er vigtigt, at deres erfaringer bliver overført fra generation til generation.

04
00:11:52
Kapitelbillede
Skovjægerne
De næste tusinder af år bliver klimaet efterhånden varmere og rensdyrene søger nordpå. Da istiden i 11.700 endegyldigt er forbi forandrer landskabet sig fra tundra til skovland og nye byttedyr kommer til. Birkeskove skyder op og selve landområdet hæver sig i takt med at isen smelter. Smeltevand skaber vores bælter, Øresund og Limfjorden og i skovene kan menneskene både jage og samle.

05
00:14:50
Kapitelbillede
De tidligste mennesker
Koelbjergkvinden bliver fundet i 1941 i en tørvemose på Fyn. Det er det ældste menneskefund i Danmark. Kvinden er 25 år ved sin død, lille og med kraftige knogler. Hun har slidte tænder og er mørk i huden. Det er livsvigtigt at både mænd og kvinder kan jage.

06
00:17:54
Kapitelbillede
Hunden
På denne tid har de små jægerfamilie også god hjælp i deres hunde, både som jagthunde og vagthunde.

07
00:18:52
Kapitelbillede
Fødekilderne
Skovjægerne er afhængige af deres fangst og jager mange forskellige dyr, bl.a. uroksen. Men skoven rummer også mange andre fødekilder som planter, frugter og æg.

08
00:21:05
Kapitelbillede
Kvinden er en mand
Koelbjergkvindens skelet er det ældste skelet fundet i Danmark. Det er godt bevaret og de nyeste dna-undersøgelser afslører at kvinden er en mand.

09
00:22:50
Kapitelbillede
Det åndelige liv.
Også på denne tid har mennesket haft behov for at kunne forklare det uforklarlige, - naturfænomener, en dårlig jagt, sygdom og lign. Jægerfolket tror på, at alt har en ånd og amuletter og ritualer vidner om en naturtro og en kontakt til denne åndeverden. Her spiller shamanerne en større rolle, da de kunne skabe kontakt til ånderne.

10
00:26:32
Kapitelbillede
Naturforandringer
I løbet af 900 år stiger vandstanden i havene med mellem 18 og 30 meter som følge af et varmere klima. Derved opstår nye kystlinjer i Danmark.

11
00:27:39
Kapitelbillede
Kystjægerne
Mod slutningen af jægerstenalderen stiger temperaturen i landet. Med det ny fugtige klima breder en ufremkommelig og sumpet regnskov sig og befolkningen søger mod kysten og havet. De første permanente bopladser opstår langs kysterne og der sker en stor udvikling inden for fiskeriet, som nu bliver den vigtigste fødekilde.

12
00:30:40
Kapitelbillede
Livet på og omkring bopladserne
Stammefolket udvikler og indsamler vigtig viden om planter, føde, redskaber og byggeteknikker.

13
00:35:12
Kapitelbillede
Fra jæger- og samlerkultur til agerbrug
I Centraleuropa og Mellemøsten har man længe dyrket korn og haft agerbrug. Det har betydet en stabil fødekilde, som grundlæggende har betydet en vækst og udvikling også på andre områder. Byer er opstået, moskeer bygget og konger regerer - civilisationen udvikles. Enkelte af disse bønder har søgt mod nord og Skandinavien for at finde nyt land.

14
00:38:52
Kapitelbillede
Grave i Vedbæk
Gennemsnitslevealderen var ca. 35 år. I Vedbæk har man fundet 20 grave - en vigtig kilde til viden om livet som jager-samler.

15
00:43:10
Kapitelbillede
Bondestenalderen
For 6000 år siden tager de første mennesker rejsen fra Europa mod nord, en ikke helt ufarlig tur. De søger efter land til deres stammer, men ikke alle steder bliver de modtaget med åbne arme. Med sig har de både korn og køer, og det kommer til at ændre livet i Danmark for altid. Agerbruget opstår og markerer overgangen fra jæger- til bondestenalder.

16
00:48:30
Kapitelbillede
Fart på udviklingen
Der sker en drastisk udvikling i landet på bare få hundrede år. Civilisationen udvikles hurtigt, men indvandringen betyder også nye sygdomme, man ikke tidligere har kendt.

17
00:49:44
Kapitelbillede
Gravmonumenter
Efterhånden som befolkningen øges og bliver mere bofaste, ændres også deres begravelsesritualer. Stammerne føler større og større tilhørsforhold til deres jord og der opstår et behov for t forsvare den. På denne tid opstår gravhøje, først som langhøje, siden som stendysser. Disse monumenter fungerer også som en markering af territorier. For omkring 5000 år siden bliver jættestuerne bygget. Det er nogle imponerende bygningsværker, hvori de afdødes knogler og ejendele bliver lagt. Jættestuerne bliver ligesom stendysserne brugt gennem flere generationer.

18
00:55:14
Kapitelbillede
Flint
Mod slutningen af stenalderen udvinder man flint i miner og man ser en udvikling i flintsmedenes teknikker. De mange økser, der bruges til at fælde de store skovområder, tager i højere og højere grad form efter de økser i bronze og andre metaller, der indføres til landet sydfra.

19
00:57:31
Kapitelbillede
Afslutning
Afrunding og et blik ind i næste afsnit og næste periode i Danmarks historie, bronzealderen.

CFU vejledning
Morten Buttenschøn
Fortæller
Lars Mikkelsen
Pædagogisk note
Morten Buttenschøn
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2017
Faustnummer
TV0000105785
Fysisk beskrivelse
59 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
59 min..
TV-dato
2. apr. 2017 kl. 20.00