Store danskere
Mærsk
DR2

Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) skaber på arven fra sin far en af verdens største virksomheder og bliver et af Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige mennesker. Gennem virksomhedens fonde giver han offentligheden gaver som Operaen og Amaliehaven, men som en slags konge og patriark, der siger "De" til de fleste, kræver han også rigtig meget af sig selv og sine medarbejdere. Under 2. Verdenskrig leder han fra USA familierederiet, men i 1941 beslaglægger amerikanerne alle skibe til brug i krigen, og efter befrielsen er der kun 7 ud af 46 skibe tilbage. Hjemme i Danmark igen bliver Mærsk næstkommanderende i genopretningen af rederiet, og han kommer bl.a. til at stå i spidsen for Dansk Undergrundskonsortium, der skal undersøge, om der er olie i den danske undergrund. Mærsk overtager ledelsen af rederiet ved faderens død i 1965, og han "arver" 90 skibe, men begynder at satse på den nye form for skibstransport: Containerskibe. Den innovative ingeniør Jens Kappel står for projektet, der er enormt dyrt og risikabelt, men viser sig at bære frugt. Oliekrisen i 1973 bringer Mærsk i politisk modvind, for den socialdemokratiske regering mener, at Mærsk ikke i tilstrækkelig grad har forsøgt at finde olie i den danske undergrund. I 1980'erne er rederiet vokset til at blive verdens tredjestørste, og olieboringerne i Nordsøen giver omsider også resultat. I 1993 overgiver 80-årige Mærsk efter et langt udskilningsløb direktørstillingen i rederiet til Jess Søderberg, der får rederiet til at vokse endnu mere ved at opkøbe andre rederier. Det huer ikke bestyrelsesformand Mærsk, der ønsker organisk vækst ud fra rederiets store traditioner, og der er kold luft mellem Mærsk og Søderberg. Da den nye ledelsesstrategi bringer rederiet i krise, bliver Søderberg gået i 2007, Nils Smedegaard Andersen bliver ny direktør, og Mærsks datter Ane indsættes som formand for rederiets fonde i 2012.