Store danskere
Balling
DR2

Erik Balling (1924-2005) står bag de største danske film- og tv-succeser og har skabt et persongalleri, vi alle kender, og værker, der er dansk kulturarv. De er fulde af humor og lune, men selv var han en lidt introvert og temperamentsfuld mand, der tog tingene meget alvorligt. Knokleren Balling er lige fra sin spæde start i Nordisk Film det store håb, og op gennem 1950'erne lever han til fulde op til forventningerne og bliver bl.a. nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film med dramaet fra Grønland, "Qivitoq". I 1957 skriver han et manifest, "Jyder for Vorherre", hvor han insisterer på at lave god kvalitetsunderholdning for folket frem for fisefornem filmkunst. Det er først i tiden som spillefilmsdirektør i Nordisk Film, at Balling møder problemer: 1960'erne byder på alternativ livsstil og ungdomsoprør, og Balling har svært ved at finde sine fødder midt i alt det nye, indtil han møder spasmageren Henning Bahs. Det umage par skaber James Bond-parodien "Slå først, Frede", hvor Ove Sprogøe, Poul Bundgaard og Morten Grundwald for første gang spiller sammen, og så følger filmene med "Olsen-banden". Filmene bliver hver gang skrevet på samme hotel i Paris, hvor duoen installerer sig i 14 dage med to skrivemaskiner og arbejder i døgndrift. Bahs får de vilde ideer, og Balling skaber en historie. Det lykkes dem at skabe de største folkelige succeser i dansk films historie uden at det bliver plat, for filmene formår at få danskerne til at grine ad sig selv. TV er blevet stort i 1960'erne, og Balling laver de klassiske serier "Huset på Christianshavn" og "Matador". Det er en udfordring for en instruktør af sjove spillefilm at skulle fortælle et tv-publikum en lang dramaserie, hvor karaktererne udvikler sig. Balling lader fx skuespillerne spille det modsatte af den type, offentligheden opfatter dem som, og fx den lidt rå Malene Schwartz kommer i "Matador" til at spille den skrøbelige Maude, som først sent træder i karakter.