Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Oprør fra Ghettoen ( 2 )
TVOptagelse
Oprør fra Ghettoen ( 2 )
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Dansk dokumentarserie i 3 afsnit. Moe er en 21 årig fyr med tyrkisk baggrund. Siden Moe var helt lille, har han vidst, at han skal giftes med en tyrkisk pige. Moe elsker sin familie, og han frygter, at de vil slå hånden af ham, hvis han ikke følger deres krav. Da Moe får en hemmelig dansk kæreste, Menka, føler han, at tiden er kommet til, at han skal sige sandheden og gøre oprør mod forældrenes krav til hans valg af partner. Tingene går dog ikke helt, som han havde forestillet sig, for han bliver hårdt presset af sin bror, der giver ham en gardinprædiken. Da hans mor viser sig at være svært syg, vælger han foreløbig at sætte konfrontationen med sin familie på stand by. Statistisk set føler 42% af nydanske drenge, at de er nødt til at holde deres kæreste skjult for deres forældre.


"Oprør fra Ghettoen ( 2 )" er en del af

Serie
Oprør fra Ghettoen

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

Den pædagogiske vejledning herunder kan bruges af dansk- og samfundsfagslærere til undervisning fra 8. klasse og i ungdomsuddannelserne og bygger på et samspil med et sæt af kapitelmærkninger tilknyttet udsendelsen. Kapitelsættet har et indholdsmæssigt fokus på integration, oprør og parallelsamfund, og der lægges efterfølgende op til, at eleverne selv producerer et kapitelsæt med analytiske nedslag, der viser, hvordan udsendelsen kan siges at tilhøre genren "Jeg-dokumentar".

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Hent PDF
Moes dobbeltliv

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:25
Kapitelbillede
Forældrenes krav
Her fortæller en række unge mænd om de krav, deres forældre stiller til deres kommende hustruer (SLUT 01:41). Skriv kravene op og diskuter, hvorfor netop dette er vigtigt for forældrene.

02
00:09:56
Kapitelbillede
Forældrenes historie
Vi hører om Moes forældre og deres liv og ægteskab (SLUT 13:59). Hvilke tanker tror I, forældrene gør sig, om det samfund de er flyttet til?

03
00:15:09
Kapitelbillede
Moes drømmekvinde
Moe beskriver, hvad han leder efter hos en kvinde (SLUT 16:29). Er det de samme kriterier, der gør sig gældende for jer? Hvad er det vigtigste, når man skal vælge partner for livet? Prøv om I kan tale jer frem til en top 5.

04
00:16:31
Kapitelbillede
Moes dobbeltliv
Moe snapchatter med en pige og prøver at få en date i stand, mens han får gode råd af sin ven, der lytter med på sidelinjen (SLUT 19:35). Skriv selve snapchat-samtalen med Minka ned. Skriv efterfølgende drengenes kommentarer til hinanden ned. Hvad kan man sige om Moes dobbeltliv på baggrund af disse to forskellige samtaler?

05
00:22:12
Kapitelbillede
Danskerne og kærligheden
Moe taler med sin mor om muligheden for at få en dansk kæreste. Moderen fortæller om sit syn på danskernes forhold til kærlighed og ægteskab (SLUT 24:22). Har hun ret i noget af det, hun siger? Forestil jer, at I havde ét minut til at overbevise Moes mor om fordelene ved vores syn på ægteskab og kærlighed. Hold talen for de andre i klassen.

06
00:28:06
Kapitelbillede
Menka
Kapitlet fortæller om Menkas reaktion på Moes kulturelle og familiemæssige baggrund (SLUT 30:15) . Ville I reagere lige som hende? Hvad ville I have svært ved at acceptere ved at blive gift ind i en familie som Moes?

07
00:36:13
Kapitelbillede
Individ eller fællesskab?
Moes mor bliver alvorligt syg, og det sætter endnu hårdere pres på Moe i forhold til at prioritere familiens fællesskab højere end egne behov (SLUT 38:49). Prøv om I kan finde konkrete eksempler, hvor I mener, familie og fællesskab bør vægte mere end den enkeltes behov - og omvendt.

Pædagogisk vejledning
Mette Bechmann Westergaard
Tilrettelægger
Louise Detlefsen
Louise Unmack Kjeldsen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000036911
Fysisk beskrivelse
41 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk, Tyrkisk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
41 min..
TV-dato
8. dec. 2015 kl. 20.00