DR2 Undersøger
Kvotekonger og små fisk
DR2

Den borgerlige regering beslutter i 2005, at fiskerettighederne (fiskekvoterne) i Danmark - en naturressource som tidligere har været folkets fælles eje - skal privatiseres og på kapitalistisk vis sælges i (reguleret) handel. Loven gennemføres i 2007 for bl.a. at formindske den del af den danske fiskeriflåde, som ikke anses for at være konkurrencedygtig. I 2015 har loven næsten ført til en halvering af den danske fiskeriflåde til blot 616 fiskebåde. Erhvervsmæssigt kystfiskeri er uddøende i de mange lokale kystsamfund i Danmark, hvor man ikke kan få store banklån og derfor ikke har råd til at købe de fiskekvoter, som er blevet meget dyre, fordi de rige fiskere gerne betaler godt for dem. I 2015 er fiskekvoterne på ganske få hænder, og fx en lille lokal fisker i Gilleleje er nødt til årligt at leje for 100.000 kroner fiskekvoter hos en af de store kvotekonger, for uden kvote intet fiskeri. Det holder ikke i længden, og den lille fisker fra Gilleleje er nu i begreb med at sælge sin kutter. Der er ganske vist begrænsninger på, hvor meget hver fisker må eje af kvoter, men nogle af de store spillere opkøber kvoter via stråmænd, mens andre finder på andre fiduser. En fisker må fx maksimalt fiske 5% af en fiskeart i ét farvand, men der udstedes dispensationer, så man skal bare finde et smuthul. Henning Kjeldsen i Skagen er en af Danmarks rigeste fiskere og ejer kvoter for over 800 millioner kroner. Hans kone Birthe er "sofafisker", for hun har som erhvervsfisker kvoter til millioner af kroner i firmaet Nordstrand Fiskeri, men selv ejer hun kun en lille jolle. Og den nyuddannede 20-årige fisker Patrick Røn er direktør i fiskeriselskaber, som kan knyttes til stedfar Henning Kjeldsen. Naturerhvervsstyrelsen godkender disse ejerforhold, og det skønnes at mellem 5,6 og 14 milliarder kroner af vores fællesdanske arv på denne måde siden 2007 er blevet foræret til nogle ganske få. Professor Poul Degnbol kommenterer loven og dens virkninger.