Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Pol Pot-ofrenes genforening
TVOptagelse
Sommer Horisont
Pol Pot-ofrenes genforening
10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

I Cambodja har et tv-show fået enorm succes. Programmet minder om "Sporløs", og formålet er at hjælpe pårørende med at finde familiemedlemmer, der overlevede Pol Pot og Khmer Rouges rædselsregime fra 1975 til 1979, hvor millioner blev slået ihjel. Tortur og henrettelser i "genopdragelseslejre" var almindeligt under Khmer Rouge (De Røde Khmerer), men den kommunistiske ideologi betød også, at man ville opløse gamle slægts- og familiestrukturer til fordel for et storkommunistisk folkefællesskab. Derfor blev familier brutalt opsplittet, og de enkelte mennesker - fuldkommen uvidende om deres familiemedlemmers fremtidige skæbne - sendt på markarbejde i vidt forskellige dele af Kampuchea, som Khmer Rouge kaldte landet. I 2015 retsforfølges tidligere ledere og håndlangere i Khmer Rouge ved de cambodjanske domstole, men det går meget langsomt. I udsendelsen vises et afsnit fra tv-showet, hvor to søstre, Siv Hong og Bo, genforenes efter 40 års adskillelse. Den ene undslap til USA, mens den anden formodedes at være blevet henrettet, men overlevede som bonde. Showet er naturligvis iscenesat, så det giver seere og deltagere den størst mulige følelsesmæssige effekt, så først da de to søstre mødes på scenen, får Siv Hong og Bo endelig vished om hinandens eksistens. Og senere venter dem et regulært chok, da en ny gæst kommer til: deres gamle mor. Efter den første gensynsglæde må moren fortælle sine to døtre de brutale realiteter: Deres 5 søskende sultede ihjel, og deres far blev henrettet.


"Pol Pot-ofrenes genforening" er en del af

Serie
Sommer Horisont

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000034758
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 23 min
Sprog
Dansk, Engelsk, Khmer
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
23 min..
TV-dato
10. aug. 2015 kl. 22.00