Magasinet Penge
Er kviklån farlige?
DR1

Danskerne optager i 2015 rigtig mange små og korte lån i størrelsesordenen fra 500-7000 kroner. Med brug af NEM-ID er det uhyre nemt at optage et af de kviklån, som der reklameres for over alt, og som typisk bruges til impulskøb af tøj, rejser, elektronik, en tur i byen osv.. Det sker typisk på mobilen, og kunden har modtaget lånet nogle få minutter senere, uden at skulle stille nogen form for sikkerhed. Udviklingen har været eksplosiv, og i 2014 optog 75.000 danskere 160.000 kviklån for i alt 430 millioner kroner med kreditomkostninger på 140 millioner kroner. Kviklånerne er specielt unge, lavtuddannede og lavtlønnede, eller det er mennesker, hvis økonomi er så dårlig, at bankerne ikke vil låne dem penge. Over 30% af lånerne kan ikke betale tilbage inden for den aftalte tidsfrist, og så bliver det for alvor dyrt, for fx et 1000-kroners lån forlænget i 7 dage koster ca. 100 kroner i renter, i 14 dage er det ca. 115 kroner osv. Hvert syvende lån ender med en inkassosag, bl.a. fordi udlånerne af sig selv helt uansvarligt tilbyder kunderne at forlænge løbetiden på lånene, selv om det er klart, at kunderne har store problemer med at betale tilbage. Kunderne lokkes med, at lånet fx er rentefrit den første måned, men betaler man ikke tilbage hurtigt, skal man efter 4-5 måneder måske betale 2000 kroner tilbage for et lån på 1000 kroner. Udlånerne Vivus låner for 200 millioner kroner ud om året, og de tjener 30% af deres indtægt på kunder, der er nødt til at forlænge deres lån og tilbagebetaling. En ung mand udtaler i udsendelsen, at emnet kviklån burde være på folkeskoleskemaet, og hele 40% fortryder at have taget et kviklån. Derfor vil regeringen nu indføre en betænkningstid på 48 timer, før kunden får udbetalt lånet. Mybanker mener, at det vil dræbe produktet, og Vivus kalder det unfair konkurrence i forhold til betalingskort og forbrugslån. Kunder har allerede en 14 dages fortrydelsesret på kviklån.