Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Hjælp - jeg skal løslades
TVOptagelse
DR2 Undersøger
Hjælp - jeg skal løslades
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Den 34-årige Karina Andersen skal løslades efter ni måneder i Statsfængslet Møgelkær. Løsladelsen er altid en sårbar overgangsfase, og halvdelen af de løsladte falder tilbage i kriminalitet inden for de første to år. Der investeres mange ressourcer i at resocialisere de løsladte, men bl.a. kassetænking gør, at det halter med samarbejdet, og så tabes mange løsladte i processen. Når indsatte løslades fra et af statens fængsler, er der fx et dårligt fungerende samarbejde mellem kriminalforsorgen og kommunerne om de løsladtes boligsituation: Kan de selv finde en bolig langt væk fra deres vante cirkler, eller skal de tildeles en plads på et forsorgshjem eller et herberg, hvor de risikerer at møde gamle bekendte og ende i kriminalitet og misbrug igen? En ekspert foreslår, at kommunerne skal betale for at have borgere indsat i fængsler, så kommunerne ikke fristes til at skubbe problemet over på staten ved at ignorere, om indsatte ryger tilbage i fængslet. Mange løsladte er psykisk svage og har brug for alt mulig støtte, og Karina er ingen undtagelse. Hun er fra København og blev som 9-årig fjernet fra sin mor, og hun er vokset op i forskellige hjem og røg ud i kriminalitet og stoffer. Før løsladelsen fra Møgelkær skal hun selv finde en bolig i Horsens, men det lykkes ikke. I stedet får hun plads på herberget Sølyst, og hun ønsker brændende at blive en del af motivationsgruppen på forsorgscentret, så hun ikke får tilbagefald, men kan få lov igen at se sine tre tvangsfjernede børn. Sølyst er imidlertid fuldt af fristelser, og kommunens tilbud om mentorforløb og kontanthjælp er for uoverskuelige, så Karina "flygter" ud til veninden Julie, der overrasker hende ved at hente hende på løsladelsesdagen. Snart er de tilbage i et "festligt" misbrug, og to uger efter møder Karina kortvarigt op på et misbrugscenter i København og senere i Horsens, men derpå mister både myndigheder og filmholdet kontakten til Karina, der nok er hjemløs.


"Hjælp - jeg skal løslades" er en del af

Serie
DR2 Undersøger

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt
Tilrettelægger
Helle Lyster
Sara Laadal
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000033595
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 30 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
30 min..
TV-dato
14. apr. 2015 kl. 22.00