DR1 Dokumentaren
Privatliv til salg
DR1

Såkaldte "data brokere" overvåger vores færden på internettet, og når de kombinerer oplysningerne om os, kan disse private firmaer skabe en meget præcis profil af, hvem hver af os er. I USA er persondatalovgivningen meget lempelig, så data brokerne kan frit sælge den indsamlede information til marketingsfirmaer og har fx solgt en liste over amerikanske voldtægtsofre til et marketingsfirma, der ønskede at målrette sit produkt til denne målgruppe! Oplysningerne samles ved hjælp af cookies, og dansk lovgivning kræver, at vi på nettet skal give vores samtykke til brugen af cookies, men det er besværligt at sige nej, så de fleste klikker bare ja. Hver hjemmeside afsætter i gennemsnit 130 cookies, hvis man klikker rundt på den, og nogle af dem er marketingcookies fra virksomheder, der vil reklamere målrettet (tredjepartscookies). Marketingsfirmaerne opstiller automatiske parametre for, om en overvåget bruger fx måske er gravid: Køber man på nettet pludselig ting som babytøj, parfumefri shampoo osv., så konkluderes det, at der skal målrettes reklamer for graviditetsting til denne bruger. Reklamerne må ikke indeholde noget, som viser, at annoncøren har oplysningerne fra en data-broker, og man kan kun købe oplysningerne til marketingsformål, ikke til fx kritisk journalistik! Data brokerne i USA indsamler også oplysninger fra danske websider, så man fx kan købe en liste over danskere, der søger på emnet skattely. Ifølge dansk lovgivning har bl.a. kommunerne pligt til at undersøge og oplyse om, hvilke cookies der er på deres hjemmeside, men de har ikke kompetencerne til at undersøge det. Ingen håndhæver persondataloven i Danmark, og Datatilsynet fører ikke aktivt tilsyn, for det er en uoverskuelig jungle, selv for it-eksperter. Vil man vide, hvem der følger ens færden rundt på nettet, kan man finde hjælp i dataprogrammet Disconnect, der viser, hvem der ser med.