Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet E-cigaretter hitter - også hos børn
TVOptagelse
Kontant
E-cigaretter hitter - også hos børn
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

En kvart million danskere damper e-cigaretter, og 15% af danske teenagere damper løs. Sundhedseksperter advarer imidlertid om, at væske til e-cigaretter indeholder flydende nikotin, som i større mængder er en farlig gift. Nikotin-væske ("e-juice") er derfor ulovlig at sælge, men den sælges alligevel åbenlyst i kiosker og butikker - også til mindreårige! E-cigaretter fås med utallige smagsvarianter som fx granatæble, creme brulée, belgisk vaffel, flagermusvingummilakrids, skovbær o.m.a., og de ganske unge dampere lærer hurtigt at inhalere. Hvis e-cigaretter for dem bliver et springbræt til at ryge rigtige cigaretter, svarer udviklingen til den på spiritusområdet, hvor unge igennem flere år har kunnet vænne sig til at drikke alkohol ved at starte med breezers og andre former for drikke, der smager som sodavand, men indeholder spiritus. Teknisk set består en e-cigaret af et batteri, der leverer energi til en fordamper, som får den aromatiske og glycerinholdige væske til at fordampe, så man kan inhalere dampene og puste dem ud. Nogle e-cigaretter er så dårligt lavede, at væsken fx ætser og delvis opløser plastikbeholderen, så man damper en farlig kemisk cocktail - eller plasticbeholderen lækker, så man risikerer at få nikotinvæske direkte i munden og at komme til at sluge den, hvilket kan være livsfarligt for mindre børn. Væsken indeholder også propylen glycol (PG), der er under mistanke for at kunne give allergi. Sundhedseksperter er bange for, at e-cigaretter vil danne mode blandt unge, men sundhedsminister Nick Hækkerup (S) lover, at der er bred politisk opbakning til, at det lovløse område bliver reguleret ganske snart.


"E-cigaretter hitter - også hos børn" er en del af

Serie
Kontant

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt
Vært
Jakob Illeborg
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000032601
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 28 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
28 min..
TV-dato
22. jan. 2015 kl. 21.00