P1 Debat på DR2
Var Danmark grebet af galskab i 1864?
DR2

Skal man tro DR's tv-serie om tabet af Slesvig-Holsten i 1864, var Danmark dengang nærmest grebet af galskab: Ridende på en nationalistisk bølge kastede vi os ud i krig, som enhver kunne sige sig selv, vi ville tabe. Men virkeligheden var mere nuanceret. Debat om, hvad der gik galt i 1864 med historikerne Jes Fabricius Møller, Hans Schultz Hansen og Jens Ole Christensen. De virkelige vindere af Treårskrigen i 1849-1851 er stormagterne, der efter Londontraktaten i 1852 og den barnløse Frederik den 7.s død i 1863 presser Danmark til at indsætte Frederiks fjerne slægtning, Christian den 9., som ny og medgørlig konge. Da Danmark i 1864 gør krav på at indlemme Slesvig i den danske nationalstat, hvilket er i strid med de indgåede traktater med stormagterne, går Bismarck i krig. Danskerne rømmer imidlertid Holsten helt frivilligt, og gennemfører kun et skinforsvar ved Dannevirke, før man trækker sig tilbage til Dybbøl. Dette kan fortolkes som et tegn på, at C.C. Hall ønsker en deling af Slesvig og en indlemmelse af det nordlige Slesvig i Danmark omtrent fra, hvor 1920-grænsen går i dag, men at han er parat til at opgive det sydlige Slesvig. Bismarck nedkæmper danskerne og tilbyder os faktisk en grænsedeling ved Dybbøl, men de danske politikere er indbyrdes splittede og siger nej. At Danmark taber ved Dybbøl på grund af underlegne forladegeværer er en myte: De danske forladegeværer er på dette tidspunkt teknisk på højde med preussernes nye bagladegeværer, der først flere år efter med Remington-modellen bliver forladegeværerne klart overlegne.