Deadline 2. sektion
Om den fiktive genopførelse af det indonesiske folkemord i 1965
DR2

Adam Holm interviewer filminstruktøren Joshua Oppenheimer om hans dokumentariske spillefilm "The Act of killing" og "The look of silence". Disse film er en slags "reality", hvor nogle af de bødler, der stod bag folkemordet i Indonesien i 1965, "spiller" sig selv i en fiktiv, filmisk genopførelse af deres misgerninger. Også overlevende ofre for disse udrensninger, der var rettet mod formodede kommunister, medvirker i filmene. Oppenheimer peger på, at bødler er ordinære mennesker, men adskiller sig fra de fleste af os ved at være ekstremt selviske, materialistiske og i stand til i visse situationer helt at mangle evnen til empati. Og bødlerne er faktisk endnu i dag stolte over og åbne om deres "mandige" handlinger, fordi hele det indonesiske samfund fortsætter med at se kommunister som det store onde. Så kunne vi alle udøve tortur mod vore medmennesker, hvis samfundet som sådan bakkede os op og kaldte os "helte"? Det mener Oppenheimer ikke: Som Hannah Arendt siger, er alle bødler banale og helt almindelige mennesker, men alle almindelige mennesker rummer ikke kimen til at blive bødler. Til gengæld lukker vi øjnene for, hvordan vi indirekte profiterer af, at fx bøller i Bangladesh tæver de fagforeningsmænd, der prøver at organisere de fattige tekstilarbejdere, så de kan kræve den anstændige løn, der ville gøre tøjet dyrere at købe for os i Vesten. Oppenheimer håber, at hans film kan få os til at åbne vore øjne, se det onde i øjnene og selv tage ansvar for at forsvare grundlæggende demokratiske rettigheder, før forråelsen pludselig er kommet så vidt, at det er for sent.