Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Sikke tømmermænd ( 3 )
TVOptagelse
DR1 Dokumentaren
Sikke tømmermænd ( 3 )
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Dokumentar i 4 afsnit. Tusindvis af små erhvervsdrivende har i naiv tillid til deres bankrådgivere optaget såkaldte swaplån og fortryder nu bittert. Når kunderne på grund af stigende renter har villet omlægge et risikolån med variabel rente, har det sikre været at omlægge til et fast forrentet lån, men swaplån er blevet præsenteret for kunderne som lidt billigere. Her ændres en variabel rente til en fast lav rente (fx 6%) for at sikre imod, at renten stiger yderligere. Stik mod bankrådgiverens prognose kan renten imidlertid også falde (til fx 3,5%). Hvis det sker, kan gælden stige uden noget loft ved denne form for inkonvertible lån. Derfor ser det på et tidspunkt med faldende rente ud til, at swap-kunden i lang tid fremover (fx 30 år) har sat sig med en rente, der er ugunstigt høj, så kundens finansielle situation skønnes risikabel. Derfor kan bankerne nu kræve højere sikkerhed i kundens andre bankforretninger (fx kassekredit, anlægslån osv.) og fx en akut deponering af 10% af swappens værdi. Nogle kunder går derfor konkurs, og alle kunder er stavnbundet til deres swaplån i hele dets løbetid. Betales et swaplån ud før tid, skal der nemlig stadig betales et tillæg i hele lånets levetid. Fast forrentede realkreditlån giver bankrådgivere og banker mindre profit end de swaplån, som bankerne derfor pådutter kunderne i en OTC-transaktion (over the counter) mellem bank og kunde og uden uvildig rådgivning fra en tredje part. I andre lande i EU er banker blevet slæbt i retten for bevidst dårlig kunderådgivning, og det kan også komme til at ske i Danmark og koste bankerne dyrt.


"Sikke tømmermænd ( 3 )" er en del af

Serie
DR1 Dokumentaren

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt
Tilrettelægger
Bo Nørgaard
Jacob Adrian Mikkelsen
Michael Plejdrup
Søren Slumstrup
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000028121
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 48 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
48 min..
TV-dato
20. jan. 2014 kl. 20.40