DR2 Undersøger
Skal whistleblowere beskyttes?
DR2

Whistleblowere afslører ulovligheder, svigt og korruption i den organisation, som de arbejder i. Og som tak bliver de som regel chikaneret, fyret eller ligefrem retsforfulgt. Er det rimeligt, når de til samfundets og demokratiets bedste faktisk afslører ulovligheder? Assange, Manning og Snowdon er verdensberømte eksempler, men der er også danske whistleblowere. Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard lækker i 2011 et videobånd fra Irak i 2004, hvor danske soldater uden at skride ind overværer irakiske sikkerhedsstyrker mishandle civile, der siden bliver udsat for tortur i et irakisk fængsel. Kærgaard lækker videoen, da forsvaret i forbindelse med en retssag benægter, at det findes. Forsvaret udstøder ham, og han mister hele sin vennekreds. Også hans far afskriver ham. Tidligere laborant hos Maersk, Dorthe Jensen, afslører Maersks fusk med forurenede vandprøver ved olieboring og mobbes psykisk til selv at sige op. Jørgen Lindhardt afslører over for pressen Peter Brixtoftes fusk i Farum kommune og må finde sig et nyt arbejde. Professor C. Fred Alford beskriver de livsødelæggende og stressrelaterede omkostninger, som en whistleblower typisk vil opleve, og han skitserer en psykologisk profil af den typiske whistleblower: Vedkommende er naiv og retskaffen, så det bliver et ubærligt chok at opdage, at ens tilsyneladende hæderlige arbejde er forbundet med løgn og bedrag. Danske virksomheder og kommuner arbejder nu med at lave en whistleblowerordning, hvor man anonymt kan afsløre ulovligheder inden for organisationens rammer, så den selv kan tage affære.