TV!TV!TV! ( 47 )
DR2

Der er fart over feltet, når vært Ane Cortzen giver sin meget subjektive, underholdende og intelligente vurdering af tidens forskellige tv-genrer i Danmark og det store udland. Der er ganske korte indslag blot til lyst, men også længere og mere seriøse analyser. Denne gang går Cortzen i dybden med tv-reklamer, som holdt deres indtog i Danmark sammen med TV2 i 1988. Reklamemanden Knud Romer fortæller, at de figurbårne tv-reklamer er de mest populære, fordi de som regel forfører med humor og bruger fællesskabende dåselatter. Næsten alle er i dag mediebevidste, så tv-reklamerne peger selvironisk på, at de er reklamer, og at publikum ved, at de er reklamer. Dette ironiske metaniveau skaber ikke identifikation med produktet, men en følelsesmæssig afstand til det, og det kan være farligt for salget: Bliver forbrugerne fx motiveret til at købe de produkter, som de mange sjove, men nosseløse og tåbelige ægtemænd og fædre i danske tv-reklamer reklamerer for? Ja måske, for den indforståede kode gør, at de får os til at føle os som del af et klichéfyldt fællesskab, som vi kan spejle os i (alle os X, der modsat alle Y, fatter og værdsætter stilen i reklamen Z). Reklamebureauet "We love people" forklarer, at i en tv-reklame skal et produkt personificeres som en "brand character" (fx Harry fra DSB), der gerne er dum, skurkagtig el. lign., bare ikke kedelig! Efter finanskrisen i 2008 går trenden dog med mere autencitet, og vi møder nu stadig oftere kendte mennesker, der virker seriøse og beslutsomme. Ugens anmeldelse gælder TV2's "1.C" om en gymnasieklasse i rige Rungsted.