Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet TV!TV!TV! ( 29 )
TVOptagelse
TV!TV!TV! ( 29 )
gamle formater
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Der er fart over feltet, når vært Ane Cortzen giver sin meget subjektive, underholdende og intelligente vurdering af tidens forskellige tv-genrer i Danmark og det store udland. Der er ganske korte indslag blot til lyst, men også længere og mere seriøse analyser. Denne gang går Cortzen i dybden med gamle formater. Fangerne på fortet, Hammerslag, Sporløs, Her er dit liv, Vis mig dit køleskab, Husk lige tandbørsten, Big Brother osv. vælter ind over os igen igen. Kanalchef Lotte Lindegaard mener, at retrobølgen skyldes den økonomiske verdenskrise, som gør, at vi vil have noget trygt og kendt. I formaternes gamle udgaver var tempoet ret langsomt, så de nye udgaver skal speedes lidt op, uden at det omvendt bliver for overfladisk og dumsmart. Skal udviklingschef Karsten Bartholin fx modernisere klassikeren "Hvornår var det nu det var?", vil han bibeholde præmissen (at gætte årstal), men vil vinkle programmet (gameplay) lidt anderledes ved at følge flere deltagere meget indgående gennem hele programmet. Værten skal ikke være professoragtig, men humoristisk, og deltagerne (cast) skal være kendte og interessante. Der skal indbygges nogle udfordringer undervejs, og præmierne skal måles i hundredetusinder af kroner. Husorkesteret skal afløses af spændende videoklip, og hele iscenesættelsen (look & feel) skal tryllebinde, men seerkonkurrencen skal stadig involvere publikum. Ugens anmeldelse gælder DR Mamas "Verdens værste frisurer", som får prædikatet kikset, men måske er det netop, hvad programmet på et eller andet metaniveau gerne vil være.


"TV!TV!TV! ( 29 )" er en del af

Serie
TV!TV!TV!

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Ane Cortzen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000020105
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk, Engelsk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
16. jan. 2012 kl. 20.00