TV!TV!TV! ( 24 )
DR2

Der er fart over feltet, når vært Ane Cortzen giver sin meget subjektive, underholdende og intelligente vurdering af tidens forskellige tv-genrer i Danmark og det store udland. Der er ganske korte indslag blot til lyst, men også længere og mere seriøse analyser. Denne gang går Cortzen i dybden med den iscenesatte tv-virkelighed. Det er tilrettelæggeren, der sørger for, at det for os seere ser ud som om, at fx en ung pige flytter fra sine forældre og i egen lejlighed, men hun er allerede flyttet, og når vi ser hende bære flyttekassen ud til bilen, er det skuespil iscenesat for vores skyld. Og sådan er det jo hele vejen igennem: tv-værterne er sminkede og går med det samme sæt tøj under alle optagelserne, så billederne siden kan klippes sammen til en "virkelighed", der ikke har noget med den kronologiske virkelighed at gøre. Anders Riis-Hansen fortæller om iscenesættelsen af dokumentarprogrammer med rekonstruktioner og ægte følelsesudbrud, hvor det nu om dage er blevet sådan, at fx DR's serie "Sporløs" må starte med en indledende tekst, der peger på programmets karakter af konstruktion, men at det første møde mellem barn og opsporet forælder i det mindste er den ægte, uforfalskede vare. Uden spændende iscenesættelse ("staging") bliver det kedeligt tv, og den gode og for så vidt autentiske historie når aldrig frem, fordi seerne har zappet væk. I et dokumentareksperiment i Ikea afsøger Cortzen og Anders Agger i et konkret eksempel grænselandet mellem total virkelighed og total iscenesættelse. Ugens anmeldelse gælder TV2's "BS og basserne".