Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Livsfarlige operationer
TVOptagelse
Danmark ifølge Bubber
Livsfarlige operationer
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

TV2

Bubber følger den internationalt kendte kirurg Ole Mogensen, professor ved Odense Universitetshospital, under hans arbejde med at operere 25-årige Pernille for kræft. Ole har selv været ramt af kræft og kender til den svære situation som patient, men han finder terapeutisk ro ved at gå på jagt og skyde bl.a. rådyr, hvilket måske virker lidt paradoksalt. Heller ikke under jagten ryster Ole på hånden, men gør hvad han skal med fantastisk præcision. Bubber er til at starte med føl hos de to lægestuderende Theis og Claus og er med til at foretage et kirurgisk indgreb på en bedøvet gris. Theis og Claus har også prøvet at obducere døde menneskekroppe fra personer, der har doneret deres afsjælede legeme til videnskaben. Bubber overvejer, om han bør blive kropsdonor og spørger sin kone, Ibsen, om hendes holdning til det. Hun vil være stolt af ham, hvis han gør det, så han går i tænkeboks og ender med at melde sig som organdonor. Til Pernilles fem timer lange operation er Bubber bare med som observatør, men han får det alligevel dårligt og må erkende, at han aldrig vil kunne udvise den kølige distance, som Ole er nødt til at opretholde, mens han åbner Pernilles mave og fjerner kræftknuderne. Der er desværre ingen happy end, for Pernilles kræft har slået sig på knoglerne, og nu er hun nødt til at sætte sin lid til kemoterapi. Det er Ole tunge lod at fortælle Pernille dette efter operationen, og atter må Bubber se i øjnene, at han ikke har den nødvendige evne til at distancere sig fra sine følelser på en professionel måde.


"Livsfarlige operationer" er en del af

Serie
Danmark ifølge Bubber

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Jeppe Facius
Udgiver
TV2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000019441
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 26 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
26 min..
TV-dato
13. okt. 2011 kl. 20.50