Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Skrald til middag
TVOptagelse
Danmark ifølge Bubber
Skrald til middag
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

TV2

"Skraldere" er danskere, der bevidst går efter at finde og hjembringe madaffald, som de spiser. Bubber synes det lyder uappetitligt og tager til Skælskør for at møde Marlene, som er en fattig, enlig mor til tre og "skralder". Hun byder ham på en sandwich, men han har svært ved at spise noget, der har været smidt ud som affald. Marlene beroliger Bubber med, at hun og hendes børn aldrig er blevet syge af den mad, hun har fundet i de lokale supermarkeders containere, for selv om maden har overskredet "mindst holdbar til"-datoen, spiser de aldrig mad, der har overskredet "sidste anvendelsesdato". Om natten går de på jagt i en container, og Bubber kan dårligt abstrahere fra stanken af fordærvet mad, men Marlene er vant til at sortere den indpakkede mad fra, der endnu er frisk nok til at spise. Er der friske, men uindpakkede grøntsager, skal de gøres rigtig godt rent derhjemme, hvis de skal spises. Marlene samler uselvisk ind for mange andre, som ikke har mod på eller kræfter til selv at stå på hovedet i containerne. Bestyreren af den lokale Aldi må ikke udtale sig om det madspild, der finder sted, når endnu friske varer smides ud. Han henviser til hovedkontoret, som ikke vil udtale sig, hvilket også gælder Coop. Sidst i udsendelsen taler Bubber også med Daniel og Yael, der "skralder" af ideologiske årsager, fordi de er økologisk bevidste og trætte af den generelle "brug og smid væk"-mentalitet. Fødevareminister Henrik Høegh lover at forsøge at få loven lavet om, så butikkerne kan få lov at sælge fødevarer, der har overskredet "mindst holdbar til"-datoen, til nedsat pris.


"Skrald til middag" er en del af

Serie
Danmark ifølge Bubber

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Idahella Gam Therp
Udgiver
TV2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000019053
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 25 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
25 min..
TV-dato
22. sep. 2011 kl. 20.50