Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet TV!TV!TV! ( 10 )
TVOptagelse
TV!TV!TV! ( 10 )
dating
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Der er fart over feltet, når vært Ane Cortzen giver sin meget subjektive, underholdende og intelligente vurdering af tidens forskellige tv-genrer i Danmark og det store udland. Der er ganske korte indslag blot til lyst, men også længere og mere seriøse analyser. Denne gang går Cortzen i dybden med danske og udenlandske dating-programmer. Der er sket meget siden amerikansk tv i 1969 første gang viste det pæne "The Dating Game", hvor en deltager skulle vælge en ud af tre mulige dates af det modsatte køn. I dag er der mange flere kandidater, både hetero- og homoseksuelle, og de velproportionerede deltagere er blevet både scenevante og uden omsvøb i deres vurdering af hinanden. Mens det ved netdating virkelig drejer sig om at finde en partner, handler tv-dating om iscenesættelsen af en intrigant, glamourøs og skandaløs parringsjagt, som kan pirre publikums nyfigenhed. Cortzen forsøger sig selv som kandidat på den lesbiske udgave af TV2's "Dagens mand" med Pelle Hvenegaard som vært, og hun får en benhård vurdering af pigerne i panelet. Cortzen laver også sit eget satiriske udkast til et dating-program, og det hedder "Love hurtz", for alle dating-programmer hviler nemlig på en kliché om kærlighed (fx kærlighed gør blind = Dating in the Dark, kærlighed ved første blik = Dagens mand osv.). Chef for TV2's underholdningsafdeling, Gitte Madsen, kommenterer de forskellige dating-koncepter i tv. Cortzen anmelder også kort TV2's "Go'morgen Danmark", der kun skal nydes ukoncentreret og i små bidder, mens man om morgenen gør sig klar til dagens dont.


"TV!TV!TV! ( 10 )" er en del af

Serie
TV!TV!TV!

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Ane Cortzen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000018194
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 30 min
Sprog
Dansk, flere sprog (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
30 min..
TV-dato
11. apr. 2011 kl. 20.00