Magasinet Penge
Kriminelle koster kassen
DR1

Kriminelle indsatte koster det danske samfund ni milliarder kroner om året alene i udgifter til fængsler, politi og domstole. Regnes udgifterne for tyveri, forsikring, behandling af voldsofre, tabt arbejdsfortjeneste for voldsofre osv. med, bliver tallet langt højere. Dertil kommer, at over 50% af medlemmer af bander, rockergrupper osv. er på en eller anden form for overførselsindkomst, og således også der ligger samfundet til last. Samtidig er det et faktum, at halvdelen af alle løsladte fra et lukket fængsel er tilbage i fængsel inden for to år. Hårdere straffe virker allerhøjest i forhold til en retfærdighedsfølelse, men slet ikke samfundsøkonomisk. Eksperter peger i stedet på, at der kan spares rigtig mange penge på forebyggelse. Hvert tiende danske barn er i risikozonen for at ende i en tilværelse baseret på kriminalitet og overførselsindkomst, så faktisk ville det på lang sigt spare samfundet mange penge, hvis man fx investerede en halv million kroner på at få et barn i risikozonen på ret køl igen. Den kortsigtede økonomiske realitet er imidlertid, at kommunerne skal spare, og at det er dem, der ville skulle betale for forebyggelse i forhold til børn i risikozonen. Når en kriminel er over 18 år gammel, er det derimod staten, som skal betale for politi, domstole, fængsel osv., og derfor går der kassetænkning i kommunernes overvejelser, så de fravælger den på kort sigt dyre forebyggelsesstrategi.