I den bedste mening (1)
Det hvide snit
DR2

Det hvide snit opfindes af Egas Moniz og Walter Freeman i 1930'erne, men det bliver populært i Danmark umiddelbart efter 2. Verdenskrig, og Danmark bliver det land i verden, hvor der foretages flest hvide snit i forhold til befolkningstallet. Indgrebet foregår ved, at der skæres hul i kraniet og dele af hjernen fjernes. Man ved ikke præcis, hvilke dele af hjernen, der fra et videnskabeligt synspunkt skal fjernes, så man går ud fra de praktiske erfaringer, man har gjort med tidligere patienter. I starten er det de "håbløse tilfælde", nemlig stærkt skizofrene patienter, som opereres, så de bliver blide og medgørlige, hvor de før var voldelige og selvdestruktive. Efter et stykke tid erklæres metoden imidlertid for en stor succes og bruges også til disciplinering af fx psykopatiske patienter, som er upålidelige og samvittighedsløse, men udmærket kender til virkelighedens spilleregler. Mange af psykopaterne protesterer derfor voldsomt mod den operation, som de påtvinges, men overlægerne fører som regel deres vilje igennem. Først da det dokumenteres, at der er uhyre mange negative og irreparable bivirkninger ved at få fjernet en del af hjernen, hører man op med at bruge det hvide snit, men da er mange patienter allerede reduceret til apatiske skabninger, der fx ikke længere kan styre deres egen afføring. I 1970'erne overbeviser filmen "Gøgereden" en ny generation af danskere om, at det hvide snit tilhører en autoritetstro og åndeligt formørket tidsalder, men i dag er operationen faktisk på vej tilbage i en mere præcis og sofistikeret udgave, der involverer elektroder og PET-scanning.