100 dage uden stoffer ( 1 )
DR1
Sundhedsstyrelsen opgør, at 14% af alle danskere under 35 år har prøvet at tage stoffer, og at 276 danskere døde af stofmisbrug i 2009. Misbrugseksperten Henrik Rindom samler på et slot Mette, Pernille, Morten og Søren, som alle er først i tyverne og bruger amfetamin, kokain og ecstasy. Rindom vil finde ud af, hvorfor de fire unge bruger stoffer, hvad de kan lide ved stofferne, og hvilke problemer der ligger bag deres misbrug. I dokumentaroptagelser med de fire unge demonstrerer og fortæller de om deres misbrug, og det bliver klart, at de alle har oplevet problemer med enten lavt selvværd, mobning, forældres skilsmisse eller lignende. Stofferne giver dem en rus, som udløser belønningsstoffet dopamin i hjernen og gør de unge lykkelige og lader dem glemme deres problemer. Rusen følges imidlertid af tolerans, hvilket betyder, at hjernen kan acceptere mere og mere narkotika. Derfor skal hjernen have stadig større mængder og stimuleres oftere, og så fører det til stofafhængighed. Så kommer abstinenser, som føles nedværdigende og skriger efter at blive fortrængt med flere stoffer, således at det hele ender i en ond cirkel. De fire unge har alle prøvet at skjule sig bag løgne, fordi deres forventningsangst har været større end det, de reelt burde frygte, og fx Søren lader længe efter, at han er blevet smidt ud, som om han stadig er i Livgarden, fordi han er angst for sine forældres og kameraholdets reaktion. Pernille taler åbent om sit ønske om at dø af forgiftning gennem en overdosis, så før det er for sent, udfordrer Rindom dem alle til at prøve at blive stoffri i 100 dage.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtDette afsnit er velegnet til biologi i 8.- 9. kl. til forløbet om rusmidler. Det kan f.eks. indgå i opstarten af forløbet, så det kan bruges til referenceramme for resten af forløbet. Første afsnit af "100 dage uden stoffer" kan godt bruges alene uden de andre afsnit. I dette afsnit gennemgås der både fysiologiske, sociale og psykologiske baggrunde for afhængigheden af stoffer. De 4 unge mennesker, som er centrum for projektet "100 dage uden stoffer", er gode eksempler at arbejde med, da de på hver deres måde er "helt almindelige" unge mennesker, som de fleste kan forholde sig til. Hvis der arbejdes med kapitelsættet, skal du huske at sætte ekstra tid af (ca. 75 min.), da eleverne vil stoppe og snakke/skrive undervejs.
Der er lavet et kapitelsæt, som kan bruges således:
- Læreren giver eleverne udsendelsen for - dvs. bookes og tildeles klassen
- Eleverne ser filmen 2 og 2, så de kan stoppe, spole tilbage, tage noter m.m.
- Kapitlerne er små opmærksomhedspunkter (Notér) og spørgsmål.
- Svarerne diskuteres og noteres ned undervejs.
- Husk at lave en opsamling på spørgsmålene i klassen
På den måde er alle elever aktiveret i processen.
Arbejdsspg.
Hent PDF med kapitelmærkning
00:03:07
Noter statistikker, tal og fakta ned i noterne
00:06:05
Hvad mener Henrik Rindom er den grundlæggende årsag til at unge tager stoffer? Oh hvad skal man gøre for at hjælpe dem?
00:10:32
Hvor kommer kokain fra?
00:16:16
Hvorfor tror I Pernille er blevet afhængig af stoffer?
00:18:30
Hvad kan udløse dopamin i hjernen?
00:20:27
Hvad betyder tolerans?
00:33:18
Hvorfor tror I at Morten er afhængig af stoffer?
00:41:31
Hvad betyder forventningsangst?
00:49:03
Skriv de 4 stadier ned
Jacob Adrian Mikkelsen