Deadline 2. sektion
Frivillighedens velfærdssamfund
DR2

Historiker Henrik Jensen og formand for Socialrådgiverforeningen Bettina Post diskuterer, om velfærdssamfundets krise i virkeligheden er en chance for, at vi som borgere kan gå fra at opfatte os som brugere, der altid kræver vores ret, til at blive borgere, der også er villige til at gøre vores pligt. Henrik Jensen ser det sådan og mener, at man udmærket kan forestille sig en pligt for unge mennesker, der svarer til værnepligten, men som er social. Ved at arbejde fx fire måneder i offentligt regi, vil unge mennesker komme til at møde andre på tværs af etniske skel og generationskløfter, og de vil få en bedre forståelse for, hvad deres skattekroner går til. Og så vil de selvfølgelig aflaste de professionelt faglærte i deres arbejde. Bettina Post er principielt positivt indstillet over for at inddrage civilsamfundet i forhold til velfærdssamfundets opgaver, men finder det overraskende, at disse tanker om altruisme lanceres i en tid, hvor et dominerende liberalistisk tankesæt gennem de sidste tyve år har gjort det til en dyd at tænke på sig selv først. Socialrådgivere er fx længe blevet anklaget for at "omklamre" svage medborgere, der i stedet burde klare sig selv på arbejdsmarkedet. Hun mener også, at der ville være fire milliarder til overs til forbedring af de faglærtes arbejde, hvis de slap for altid på bureaukratisk vis at skulle dokumentere, hvad de laver. Og hun er skeptisk over for ideen om, at frivilligt arbejde skal være en pligt, som også nemt ender med at blive kvalt i bureaukratisk administration. Almindelig respekt for fagligt og frivilligt arbejde vil derimod være en god begyndelse.