Du er ikke logget ind
Tilbage
Deadline 2. sektion
Kunst skal ikke provokere!
DR2
Ud med amatørerne! Ind med eliten! Kunst skal ikke provokere! Sådan lyder nogle af udmeldingerne fra Per Arnoldi, den kommende formand for Statens Kunstråd. Han har følt sig provokeret af sin forgænger Mads Øvlisens udsagn om, at kunst skal provokere og skabe debat. Arnoldi bryder sig ikke om, at det kunstneriske sprog skal underordnes et politisk budskab uden kunstnerisk kvalitet. Jes Stein Pedersen udfordrer ham til at tage stilling til nogle konkrete kunstnere, og Arnoldi vender tommelfingeren op i forhold til kunstnere som Marco Evaristti og Claus Beck-Nielsen, der på en begavet måde har fornyet Marcel Duchamps konceptuelle stiløvelse. Derimod vejer han Peter Bonde, Claus Carstensen, Kristian Hornsleth, Jens Galschiøt og Jan Egesborg og finder dem for lette. Når Jan Egesborg fx laver en plakat, hvor den danske kongefamilie har gruppesex, mener Arnoldi, at det er en tom provokation mod forsvarsløse, mens det var begavet, da en kunstner lod alle Disneys tegneseriefigurer kaste sig ud i et orgie: De havde jo ventet så længe, at de var ved at sprænges! Arnoldi opfatter sig selv som en rettroende modernist, realist, kyniker og ironiker, men han mener, at Statens Kunstråd selvhøjtideligt og romantisk har været forelsket i oprøret for oprørets skyld, og det er der hverken kunstnerisk eller kunsthåndværksmæssig gehalt i. En kunstner skal i sin kunst brænde for sit kunstneriske budskab, ikke for et politisk budskab.
Kunst skal ikke provokere!
9.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR2
Ud med amatørerne! Ind med eliten! Kunst skal ikke provokere! Sådan lyder nogle af udmeldingerne fra Per Arnoldi, den kommende formand for Statens Kunstråd. Han har følt sig provokeret af sin forgænger Mads Øvlisens udsagn om, at kunst skal provokere og skabe debat. Arnoldi bryder sig ikke om, at det kunstneriske sprog skal underordnes et politisk budskab uden kunstnerisk kvalitet. Jes Stein Pedersen udfordrer ham til at tage stilling til nogle konkrete kunstnere, og Arnoldi vender tommelfingeren op i forhold til kunstnere som Marco Evaristti og Claus Beck-Nielsen, der på en begavet måde har fornyet Marcel Duchamps konceptuelle stiløvelse. Derimod vejer han Peter Bonde, Claus Carstensen, Kristian Hornsleth, Jens Galschiøt og Jan Egesborg og finder dem for lette. Når Jan Egesborg fx laver en plakat, hvor den danske kongefamilie har gruppesex, mener Arnoldi, at det er en tom provokation mod forsvarsløse, mens det var begavet, da en kunstner lod alle Disneys tegneseriefigurer kaste sig ud i et orgie: De havde jo ventet så længe, at de var ved at sprænges! Arnoldi opfatter sig selv som en rettroende modernist, realist, kyniker og ironiker, men han mener, at Statens Kunstråd selvhøjtideligt og romantisk har været forelsket i oprøret for oprørets skyld, og det er der hverken kunstnerisk eller kunsthåndværksmæssig gehalt i. En kunstner skal i sin kunst brænde for sit kunstneriske budskab, ikke for et politisk budskab.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtTv-udsendelsen kan anvendes for de ældste klasser i folkeskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til en drøftelse i undervisningen. Her kan diskuteres: Hvad er kunst / ikke kunst? Skal kunst være skønt/uskønt, vække til diskussion /forholde sig kritisk til samfundet. Hvad er kunstens rolle? Udsendelsen kan med fordel kombineres med efterfølgende at undersøge kunstværker, som ligger på kanten af kunst, for dermed at eleverne eller de studerende bliver bevidste om deres eget syn på kunst. Man kan også lade de studerende selv konkretisere deres svar og tanker om kunsten ved at skabe billeder, som forholder sig til det de ønsker at udtrykke om kunsten.
-
Billedkunst
-
Billedkommunikation
-
Bidragsyder
Jes Stein Pedersen
Pædagogisk note
Helle Damgaard Melin
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
TV0000017120
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
5. dec. 2010 kl. 23.30