Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Gadenarkoman
TVOptagelse
Danmark ifølge Bubber
Gadenarkoman
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

TV2

Der er 25.000 narkomaner i Danmark, og Bubber bliver del af de hjemløse narkomaners liv i København et par dage. Det er vinter, og narkomanen Jørgen og hans venner drikker tæt for at holde varmen på Christianshavns Torv. Jørgen sælger de hjemløses avis "Hus forbi" og fortæller om, hvordan han allerede i folkeskolen havde svært ved det boglige, røg ud i noget skidt og som 10-11 årig blev seksuelt misbrugt af pædagoger på en institution. Han flygtede ind i narkomanien, blev opgivet af sin familie og røg ud og ind af institutioner og fængsler. Bubber kan godt lide Jørgen og vil gerne prøve at reformere ham, men Jørgen lover ham tæsk, hvis Bubber forsøger at stoppe ham i at fixe. Det gør Bubber så ikke. De tilbringer natten på et hjemløseherberg, og Jørgen advarer Bubber om, at alle vil forsøge at stjæle fra ham, hvis han viser sine penge frem: for en narkoman er der ingen venner, der er vigtigere end det næste fix. På mindre end et døgn indtager Jørgen 60 genstande, et skud heroin og masser af sovepiller, men også lægeordineret metadon. Metadonen udleveres gratis og skal afholde narkomanerne fra at begå kriminalitet, men på længere sigt også få dem til at opgive stofmisbruget. Det tror Bubber ikke rigtig på vil ske, efter at han har været i miljøet. Bubber møder også den unge Per, der bare et halvt år tidligere var en flot fyr og vordende far, men hvis krop nu er udmarvet af kokainmisbrug. Og han må bruge al sin tid på at begå mellem fem og ti daglige tyverier for at finansiere sin dyre kokainafhængighed.


"Gadenarkoman" er en del af

Serie
Danmark ifølge Bubber

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Jonas Kanding
Udgiver
TV2
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
TV0000016292
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 25 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
25 min..
TV-dato
16. sep. 2010 kl. 20.50