Du er ikke logget ind
Tilbage
DR1 Dokumentaren
Et liv på kanten
DR1
I 2007 udsættes en kvinde på øen Mors for et bestialsk overfald. Det er historien om et barskt og voldeligt liv blandt sociale nomader, der ofte er både misbrugere og kriminelle. De flytter til Mors eller et andet udkantsområde, fordi det er billigt og let at få en bolig. Hverken stat eller virksomheder vil nemlig investere i udkantsområderne, og de lokale unge flytter bort for at studere eller finde jobs i de større byer. De sociale nomader flytter ind i udkantsområdernes tomme huse på flugt fra problemer i storbyen eller fx for at undgå at få tvangsfjernet børn af deres hidtidige kommune. Det vækker forargelse i udkantskommunerne, at storbykommuner nogle gange betaler de sociale nomaders relativt høje flytteomkostninger for blot at slippe af med dem. Mange af disse sociale nomader isoleres imidlertid det nye sted, fordi de i den grad falder uden for i forhold til de provinsboere, der har boet i de små lokalsamfund i generationer. Og for at imødegå isolationen finder de typisk sammen med andre sociale nomader. Rammen om samværet er ofte improviserede og larmende fester med masser af spiritus og stoffer, som lader den lurende vrede over et mislykket liv få frit løb. Det er netop ved en sådan sammenkomst på Mors, at de deltagende misbrugere retter al deres aggression mod en enkelt af de tilstedeværende, Yvonne, som er flygtet fra et hårdt misbrugsmiljø i København. Hun bliver mishandlet umådeligt brutalt i timevis og så efterladt nøgen og hjerneskadet i vejkanten. På Mors er man nu begyndt at rive tomme rønner ned for at undgå spekulanters udlejning til sociale nomader.
Et liv på kanten
9.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser

Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtBidragsyder
Michael Plejdrup
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
TV0000015268
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 59 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
59 min..
TV-dato
5. maj 2010 kl. 20.00