Du er ikke logget ind
DR2
Med udgangspunkt i de ni dage i 1986, hvor bz'erne barrikaderede Ryesgade på Østerbro i København, fortæller tre tidligere bz'ere og andre centrale personer om de dage, der blev bz-bevægelsens højdepunkt. Det bliver historien om en periode i den nyere Danmarkshistorie, hvor forholdet mellem borgere, politi, politikere og de unge blev sat på en hård prøve.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt"BZ" er primært fortalt af tre hovedpersoner, der deltog i besættelserne. Kapitelinddelingen er lavet ud fra en overvejende historisk kronologi. Det kan anbefales, at man i dansk arbejder med dokumentargenren og ser på fx den iscenesættelsen/redigering, hvor de tre hovedpersoner fortæller hver deres del af den fælles historie.
I samfundsfag kan man arbejde med selve konflikten med politiet/Københavns Kommune og det omgivende samfunds reaktion på denne: Hvorfor udviklede konflikten sig, som den gjorde, og hvordan er det i overensstemmelse med vores opfattelse af frihed, rettigheder og pligter som borgere i Danmark? Undersøg fx konflikterne i fht. frihedsrettighederne i Grundloven.
Man kan også arbejde med denne gruppes særlige identitet, og hvad der sker med den undervejs i filmen: Hvordan udvikles og påvirkes den unges identitet? Hvorfor er det vigtigt for de unge med et ungdomshus? Og i-tale-sætter de sig selv som en modkultur eller en subkultur?
Rydningen af Ryesgade
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:07
Krydsklip mellem forskellige kilder til at sætte scenen i 1986. Dokumentarens hovedpersoner præsenteres. Der er optagelser fra opbygning af barrikader og billeder fra demonstrationer.
00:06:57
En ung pige fra forstæderne præsenteres. En pige fra Lyngby, der var rodløs og kedede sig. Beskriver de første besættelser, hun var med til for at få et ungdomshus.
00:09:32
Byplanborgmester i opposition til Overborgmester Egon Weidekamp og fortaler for, at de unge skal have et hus at holde til i.
00:13:15
En ung mand, der fotograferer på hobbyplan og det er hans indgang til BZ-miljøet. Martin opsøger de unge i teltlejren på pladsen foran rugbrødsfabrikken Rutana i på Nørrebro. Han finder et fællesskab og tilhørssted hos de andre unge, som han har savnet.
00:15:46
Huset rømmes af politiet med tåregas, men det får bare flere unge til at strømme til. De unge diskuterer, hvad de vil være med til i forhold til brugen af vold.
00:19:42
En ung mand fra provinsen, der vil bestemme over sit eget liv. Kom til bevægelsen ved en tilfældighed: han stødte tilfældigt på en en demonstration på Rådhuspladsen
00:21:59
I Ungdomsredaktionen med Poul Nesgård og Elith (Nulle) Nykjær Jørgensen er Egon Wiedekamp inviteret til et tv-møde om behovet for et ungdomshus. Der ledes videre efter et hus, som man selv kan tage.
00:24:44
BZ'erne isoleres hurtigt fra den opbakkende demonstrationen på gaden, så politietkan rydde huset. Volden optrappes mellem de to parter.
00:33:12
Blanding af politiets egne optagelser, klip fra TV-Avisen
00:37:05
Gyda og Martin fortæller om et ungdomsmiljø i huset, de oplevede som rigtig godt. De har blandt andet besøg af Bertel Harder (Undervisningsminister), hvor der tales forbi hinanden! Konflikten optrappes mellem parterne - de unge ved godt, at det slutter, for det er besluttet, at huset skal rives ned.
00:47:26
BZ'erne beslutter at lave en tunnel under vejen. Der graves 24 timer i døgnet over til et blikkenslagerværksted på den anden side af gaden. Da politiet stormer huset, er det tomt! BZ'erne stikker af i en lastbil, der holder i den næste gade.
00:54:17
De unge får et hus på Jagtvej alligevel.. Weidekamp kommer for at åbne det.
00:56:22
Huset i Ryesgade besættes fortsat og i et forsøg på at få Weidekamp i tale, besættes hans kontor. Men gejsten er ved at løbe ud hos de i Ryesgade og til sidst bliver splittelserne i gruppen for stor, så man forlader huset og en epoke i dansk historie er slut.
-
Samfundsfag
-
Sociale og kulturelle forhold
-