Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Univers
Generation SoMe - strammer nettet?


8.-10. klasse
Hvad er det egentlig for et liv, de unge mennesker lever på nettet?
På hvilke måder er det spændende og fyldt med nye impulser?
Og hvordan strammer nettet og gør ondt?
 
Målgruppe og indhold:
Dette univers er til dig, der underviser i dansk i 8.-10. klasse. Det indeholder tre CFU-titler (en roman, en novelle og en podcast) samt henvisninger til to fantastiske webdoks, som alle kredser om unge og deres liv på nettet. Du finder links til de to webdoks under "supplerende materialer".
 
Ressourcer og rækkefølge:
Der er udarbejdet en CFU-vejledning til universet her. Det første universstop er ungdomsromanen "Udstillet" af Nicole Boyle Rødtnes. Her følger vi Ida og Oliver, efter at de har været deltagere i det grænseoverskridende reality-program "Grænseløs". For Oliver har det været en fest, men Ida er presset af en række billeder, der cirkulerer af hende på nettet.
 
Andet universstop er podcasten "Münchhausen by internet". I den hører vi, hvordan Fie Oppenhagen i årevis har skrevet og fortalt om sin kræftsygdom i bøger, tv-shows og på de sociale medier. Problemet er bare, at Fie aldrig har haft kræft. Podcasten er oplagt som oplæg til diskussion af, hvordan sociale medier kan friste udsatte unge til at skabe en candystorm med dem selv som epicenter.
 
Tredje universstop er novellen "Sukkermusen" af Jesper Wung-Sung fra samlingen "Mellem os". Her får vi et indblik i, hvordan det er at vokse op med en mor, der hele livet først og fremmest har brugt sin datter som nuttet "content".
 
Afslutningsvis kan I dykke ned i en af de to webdoks, der linkes til under "supplerende materialer". Enten kan I følge Emma, der er sendt på en detox-kur fra de sociale medier uden adgang til sin elskede snapchat. I kan også vælge at dykke ned i wekdok'en "Først da Mats døde, forstod hans forældre værdien af hans gaming". Her sættes spot på, hvor meningsfulde og vigtige digitale fællesskaber er for mange unge.
Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Münchausen by internet

Af

I fem år fortæller Fie Oppenhagen om sit liv med cancer. Hun deltager i radio, tv og har 20.000 følgere på Instagram og inspirerer andre kræftsyge med sit mod og fortælling om sit liv. Men den 2.marts lukker hendes profil pludselig. Det hele viser sig at være løgn og opspind, Fie Oppenhagen har ikke kræft, men er psykisk syg, fortæller hendes familie. Psykiatrien kalder fænomenet 'Münchhausen by internet'.<br />Journalist Ditte Giese er selv kræftsyg. Hun giver sit bud på, hvordan Fie Oppenhagen kunne forføre alle med sin løgn, og hvad løgnen gør ved de mennesker, den var skræddersyet til<br />Spilletid: 23 minutter.

Mellem os

noveller
Af

Noveller. 10 forfattere skriver om relationer og problemer i meget forskellige familier, hvor de unge hovedpersoner har store og usædvanlige udfordringer<br />Originaludgave: 2018.


Pædagogisk note
Mette Bechmann Westergaard
Faustnummer
CFUUNIVERS1140865