Du er ikke logget ind
Elisabeth Jerichau Baumann
DR2
Hun var fra Polen og uddannet i Tyskland. Danskerne brød sig ikke om hendes tyske farver, og alligevel fik hun en enestående international kunstkarriere, og blev gift med den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. Hendes supervåben var portrætmalerier af kongelige og kendte, blandt andet vennen H.C. Andersen. Hendes farverige personlighed bragte hende verden rundt og gav hende adgang til at male i østens lukkede haremmer. Faglige kommentarer ved kunsthistorikerne Signe Krogh, Peter Kær og Anna Weile Kjær.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtEt afsnit af serien "store danske kunstnere" som fortæller om maleren Elisabeth Jerichau Baumann. Man får præsenteret Elisabeth som en kunstner, der er præget af sin tyske maleropdragelse, og som må kæmpe mod hård kritik i sit nye hjemland Danmark, hvor man bliver ved med at se hende som "tyskeren", "düsseldorferen", hvilket medfører, at hun aldrig opnår helt den anerkendelse, som hun fortjente, og som hun selv kæmpede for at opnå.
Det betød, at hun ofte søgte udenlands, for at finde ny inspiration og møde en mere international tilgang til kunsten. Og så var hun tillige en kunstner, som var meget bevidst om, at kunst også handler om at tjene penge til forsørgelse af den store familie.
Hun var gift med billedhuggeren Jen Adolf Jerichau.
Udsendelsen vil være særdeles lærerig og indsigtsgivende i forløb i faget billedkunst i arbejdet med 1800-tals maleri, ikke mindst portrætmaleri. Man får gennem udsendelsen vist og fortalt, hvad der gør hendes arbejder så specielle - her spiller hendes herkomst og uddannelse en stor rolle.
Men udsendelsen vil også fungere fint i arbejdet med kvindelige kunstneres rolle i kunsthistorien.
I denne sammenhæng kan man også bruge dele eller hele udsendelsen i flerfaglige forløb med fokus på kvindelige kunstnere generelt.
Der er tilføjet en kapitelmærkning til udsendelsen.
Indholdsmærkning
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Den unge Elisabeth Baumann får nye sko, og moren bemærker, at Elisabeth ligner en, der er parat til at stå på egne ben.
00:01:10
Pga. af forholdene i Polen (oprør mod det russiske overherredømme), bliver Elisabeth sendt til Danzig, hos en gammel svagelig moster, der overlader hende meget til sig selv.
00:05:37
Efter opholdet i Danzig, genforening med forældrene, men straks videre - til Berlin for at blive maler. Afvist, videre til Düsseldorf, hvor hun modtager 7 års privatundervisning. Sælger sine første værker og kan ernære sig selv.
00:09:28
Elisabeth tager til Rom på dannelsesrejse. Møder Jens Adolf Jerichau og de ender med at blive gift og får børn, men lever i Rom, som et sandt kunstnerægtepar. Elisabeth maler gennem årene i Rom mange folkelivsskildringer, men også andre værker, hvor især et værk skiller sig ud værket "Italien", 1859. Der viser det ikke samlede Italiens lidelser i skikkelse af en mand i et dystert fangehul.
00:20:29
Det nye hjemland tager ikke imod hende med åbne arme. Hun er "for tysk" i sin kunst. H.C. Andersen bliver hendes ven, og de får et nært forhold.. "de fremmede". Slår igennem i Danmark som portrætmaler, men maler stadig andre motiver.
00:37:38
Mange bestillinger giver en enorm travlhed, Jens Adolf er depressiv, 2 børn dør, 2 børn er psykisk udfordret, mange sociale forpligtigelser, og til sidst ender det med, at Jens Adolf trækker sig tilbage til deres landejendom.
00:44:38
Elisabeth søger nye udfordringer, vil gerne prøve sig af internationalt. Og søger derfor mod London og et internationalt åbent miljø. Udstiller bl.a. på de "nye" gallerier. Ender med at besøge London 12 gange.
00:49:41
Længere væk - Orienten, Konstantinopel, Egypten, Grækenland … 1871 første udstilling med hendes orientalske malerier. Forbliver at være en rejsende, men uden den ubetingede anekendelse i Danmark, som hun stræbte efter.