Wannsee-konferencen - historiens mest fatale møde
En biografaktuel tysk film om Wannsee-konferencen i januar 1942 viser, hvordan 15 fremtrædende nazister brugte knap to timer - inklusiv frokost - på at nå frem til 'den endelige løsning af jødespørgsmålet'. Bevæbnet med notesblokke, plancher, kuglepenne og bureaukratiske begreber vedtog de, hvordan 11 millioner europæiske jøder skulle gå deres snarlige undergang i møde.
Hvordan skildres Wannsee-konferencen i filmen? Og hvilken betydning fik virkelighedens konference for udførslen af Holocaust? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde
Spilletid: 57 min.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialtHvilken betydning havde Wannsee-konferencen for udførslen af Holocaust?
Programmet kan anvendes som en lektie eller som baggrundsviden i kildearbejdet med Wannsee-konferencen. Samtidig kan programmet bruges som afsæt til en diskussion af Hannah Arendts tese om "ondskabens banalitet" fra 1963. Ifølge Arendt var Adolf Eichmann en almindelig bureaukrat, der udførte sine opgaver uden dyb moralsk refleksion eller ansvar for sine handlinger. Men hvordan ser historikerne på denne forståelse i dag? Det er muligt at anvende forskellige uddrag af programmet. Konferencen behandles fra ca. 23 min til ca. 49 min. I programmets første del (frem til ca. 23 min) og sidste del (fra ca. 49 min) er der derimod fokus på erindringshistoriske perspektiver. Disse er mest oplagte, hvis man arbejder med den tyske film 'Wannsee-konferencen' fra 2022.Der er udarbejdet kapitelsæt med spørgsmål til programmet.
CFU
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:15
00:02:00
Hvordan er konferencen fremstillet i forskellige dramadokumentariske film? Hvilke forskelle, styrker og svagheder er der ved de forskellige filmfremstillinger af historien? Hvordan kan man bruge film som kilder til forståelse af fortiden?
00:23:22
Hvad viser referatet fra konferencen om målet og tankerne bag Wannsee-konferencen? Hvilken rolle spiller Wannsee-konferencen i Holocaust, og hvad blev besluttet angående jøderne?
00:30:11
Hvem deltog i konferencen? Hvilke magtkampe udspiller sig på konferencen, og hvordan afspejler det nazismens styreform? Hvilke sprog anvendes i referatet, og hvorfor det bureaukratiske sprog?
00:38:23
Hvem er Adolf Eichmann? Hvordan forholder Adolf Eichmann sig til konferencen efter krigen? Hvilken forståelse har Hannah Arendt af Eichmann, og hvad menes der med "ondskabens banalitet"? Hvilke styrker og svagheder er der ved begrebet "ondskabens banalitet", og hvordan har det påvirket forskningen om Holocaust?
00:49:50
Hvad kendetegner det tyske retsopgør efter 1945? Hvilke erindringskampe udspiller sig i Vesttyskland efter krigen, og hvornår tager man endeligt et opgør med Holocaust? Hvad er den vigtige lære fra Wannsee?
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kronologi og sammenhæng
-
Therkel Stræde
Thomas Vinther Larsen