Lee Millers liv var begivenhedsrigt - på godt og ondt. Man kan næsten inddele det i perioder. For en bedre forståelse af det, kan man se dokumentaren "Lee Millers mange liv" eller en af de andre dokumentarer, der findes i mitCFU (se Supplerende materialer)
Fokus i filmen er på de år i Lee Millers liv, hvor hun udviklede sit fotografiske talent, og "endte" som skrivende krigsfotograf - fotojournalist. Denne periode er måske også den mest spændingsfyldte periode i hendes liv, men bestemt ikke den eneste periode, der var med til at definere hende som menneske.
Filmen er i sin komposition og dramaturgiske opbygning et studie værd i sig selv, men den er også et interessant psykologisk studie i såvel individuelle som kollektive fortrængninger. Derudover er filmen et spændende portræt af en krigsfotograf der hellere ville fotografere krigens menneskelige omkostninger end de fysiske ødelæggelser og kamphandlingerne. Og sidst men ikke mindst er den et fint portræt af en person med en unik historie og et fremragende talent, men også et menneske der bliver hårdt ramt af det, hun oplever, det man i dag kalder PTSD.
Filmen vil kunne bruges i flere faglige sammenhænge. I mediefag for sine filmiske kvaliteter, ligeledes i dansk, hvor den også kan indgå i forløb om kvinder med enestående liv og unikke kunstneriske evner. Og ikke mindst vil den være oplagt i et fællesfagligt forløb med et eller begge de nævnte fag og psykologi. Hele fortrængningshistorien kan blive yderligere udfoldet ved at inddrage den ovennævnte dokumentarfilm.
Endelig vil den også kunne bruges i historie i forløb, hvor man undersøger, hvordan krig og krigsforbrydelser dokumenteres. Og som et oplæg til diskussion om, hvordan man fortæller om krig - hvilken synsvinkel er den "almindelige"?
Der er udarbejdet et kapitelsæt, der fokuserer på indhold og sted.