Scanbox
Den danske film 'Kontra' handler om pigen Fanny, der starter på et nyt gymnasium og straks kastes ind i en barsk og vild hverdag med hierakier, mobning og fester. Da Fanny modsiger de såkaldte Kamaki-piger i den dominerende klike, bliver hun en outsider, der nu må lære alle spillets regler helt forfra. Heldigvis finder Fanny en sjæleven i den udstødte Lilja, der engang var klikens mest populære pige. Sammen begynder de et oprør, der skal åbne dørene til sex, accept, fester og kærlighed. Men at jagte popularitet har en pris, og de to veninder kommer langsomt længere og længere væk fra sig selv og hinanden.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtEn barsk, relevant og aktuel skildring af et betændt pigemiljø i en nordsjællandsk gymnasieklasse. Fanny kommer som tilflytter ind i et dysfunktionelt gymnasiemiljø, hvor hun forsøger at finde sin plads i det sociale hieraki blandt pigerne i klassen. Her er det ofte festerne, der er det afgørende for at stige opad, men det lykkes ikke for Fanny, der i stedet finder fællesskab med den udstødte Lilja.
Filmen kredser i den grad om pigegruppens helt særlige grænseoverskridende opførsel overfor hinanden. Både når de med vold og magt holder tyendet nede, eller når de i skarpe dialoger og øjekast markerer sig overfor hinanden.
Skildringen af pigernes relationer, det spirrende venskab mellem de to udstødte Fanny og Lilja og portrætteringen af det nordsjællandske ungdomsmiljø, gør filmen til et oplagt muligt hovedværk i de ældste klasser. For nogen vil det nordsjællandske miljø være velkendt, for andre vil det fremstå som et parallelsamfund, som vi har svært ved at forstå findes i Danmark. Fraværet af voksne der tager ansvar og forholder sig pigerne er larmende. Det er selvfølgelig også en pointe, som man skal forholde sig til i undervisningen.
Anna Lehrmann
Safina Coster-Waldau