Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Lad elven leve
Spillefilm
Lad elven leve
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser

Mer Filmdistribution

I det nordlige Norge slås samerne både for deres identitet og mod det planlagte vandkraftværk i Alta-elven. Midt i denne konflikt møder vi den unge norske lærerinde Ester, der har samiske rødder! Drama, med stærkt fokus på identiet og racisme.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

"Lad elven leve" handler om kampen for at bibeholde sin identitet, sin selvstændighed som minoritetsgruppe, dvs. at bruge eget sprog, blive undervist på eget sprog, have institutioner der respekterer identiteten, have brugsretten til den jord, man har haft og brugt gennem århundrede og til at leve efter egne traditioner og værdier. Det er en problemstilling, der kendes mange steder på kloden.
I filmen er vi i det nordlige Norge, traditionelt sameland, men nu (filmen udspiller sig o. 1980) er samerne ved at blive fordrevet og marginaliseret. Resultatet er for mange samer resignation, fortrængning af egen kultur og tilpasning til magthavernes kultur på godt og ondt.
Men der er også nogle samer, der står fast og kæmper imod, og filmen bruger i den sammenhæng den store konflikt om bygningen og udvidelsen af Alta-dæmningen. En udvidelse der vil få katastrofale følger for mange samer.
Filmen er nærmest underspillet i sprog og tone, men dermed undgår man overfladiskhed, samtidig med at selv de mindste konflikter bliver vedkommende. Man får gennem hele filmen ro og tid til at forstå og reflektere.
Dens referenceramme er samernes situation, men som nævnt tidligere kan man med god ret sammenligne med andre tilsvarende konflikter, ex Danmark vs. Grønland.
Filmen vil derfor være velegnet til brug i historie og samfundsfag fx i forløb der har fokus på etniske minoriteters forhold og historie. Men også i dansk vil den være brugbar, her i forløb, der beskæftiger sig med nordisk kultur. Og evt. minoritetssprog.

Filmfotograf
Marius Matzow Gulbrandsen
Instruktør
Ole Giæver
Pædagogisk note
Carsten Landbo-Sørensen
Skuespiller
Beaska Niillas
Ella Marie Hætta Isaksen
Gard Emil
Sofia Jannok
Udgiver
Mer Filmdistribution
Udgivelsesår
2023
Faustnummer
CFUFILM1139666
Fysisk beskrivelse
119 min.
Sprog
Norsk, Sami languages
Undertekster
Dansk
Distributør
Camera Film
Materialetype
Spillefilm
Spilletid
119 min..
Målgruppe
Tilladt for børn over 11 år