Filmen "Tysktime" er en filmatisering af Sigfried Lenz' bog af samme navn. Filmen tager sig de kunstneriske og nødvendige friheder, der er en del af remedieringen, men grundtonen og grundfortællingen står stadig stærkt i denne filmatisering. I en tid med flere og flere autoritære regimer i Verden er denne film et stærkt indblik i den selvforståelse, der skaber alle de autoritetstro mennesker, som tillader flere og flere ledere at tiltage sig nærmest diktatoriske beføjelser. Så filmen er på engang et billede på et historisk set overstået kapitel - Nazityskland - og samtidig et billede på en verden, hvor flere og flere mere eller mindre demokratiske lande udvikler sig i en autokratisk retning.
Nøgleordet er "pligt", og man vil med fordel kunne starte et forløb om filmen med at lade eleverne definere og diskutere begrebet. Diskussionen kan udvides og udvikles ved at bede eleverne om at inddrage begreber som "glæde", "autoritetstro", "frihed".
Filmen vil kunne bruges i en række fag, først og fremmest i tysk pga. af sproget og emnet. Den giver et andet billede af nazismen end det eleverne umiddelbart kan fremkalde. Her er vi virkelig kommet til "udkantstyskland" og vi møder en række individer, enkeltpersoner, der hver især lever deres liv under det totalitære nazistiske styre, og man kommer tæt ind på deres forestillinger om det at være et godt menneske.
"Tysktime" vil også kunne anvendes i historie, samfundsfag og psykologi ex i et flerfagligt forløb, hvor man undersøger, hvordan et autoritært politiske system er med til både at forme og undertrykke menneskene, og skabe utrygge relationer, hvor frygt, vrede og angst bliver de dominerende følelser.
Endelig vil filmen egne sig som analyseobjekt i både dansk og mediefag.
Og til allersidst kan man vælge at se filmen i billedkunst med fokus på karakteren Max Ludwig Nansen, og efterfølgende diskutere kunstbegrebet, og hvorfor noget kunst bliver/blev opfattet som farligt. Her kan inddrages Emil Nolde, som Nansen er skåret over, og man kan undersøge den viden, man har om Nolde i dag, men som ikke var tilgængelig, da bogen blev skrevet. Sluttelig kan det diskuteres, hvorfor denne viden ikke træder frem i filmatiseringen.
Der er udarbejdet en indholdsmærkning til filmen, så eleverne nemt kan orientere sig i den næsten 2 tilmer lange film.

• Dansk
  • Fortolkning
    • Litteraturhistorie
      • Efterkrigstiden
    • Andre æstetiske tekster/multimodale
      • Spillefilm
  • Temaer
    • Relationer - venner og familie
    • Ungdom

• Historie
  • Historiebrug
    • Historiske scenarier
  • Kronologi og sammenhæng
    • Tidsperioder
      • 11. 1914-1945 (De to verdenskrige og mellemkrigstiden)

• Samfundsfag
  • Sociale og kulturelle forhold
    • Socialisering

• Tysk
  • Genrer
    • Spillefilm
  • Temaer
    • Jung sein
    • Tysktalende lande